Med en beskeden base, der hedder Kerteminde og omegn, tidligere Kerteminde kommunen, har Kjerteminde Avis hver dag siden 1879 sendt daglige nyheder på gaden med stort og småt fra den lille by mellem Storebælt og oplandet til den fynske hovedstad.
Oplaget har rundet de 2000, men har i de sidste år ligger stabilt omkring de 1800. Lokale nyheder har højeste prioritet, men den store verden uden om Kerteminde følges døgnet rundt med Ritzaus Bureau som trofast budbringer.
Avisen har med kun fire sider sin helt egen profil, og det lille fynske dagblad med godt 30 bladbude, hylder slogan'et "Det skal ikke være kunst - det skal være færdigt".
Det giver ikke designspriser - til gengæld er en nyhed ikke en nyhed, før den har stået i Kjertemidne Avis. Avisens økonomi blev i mange år båret af et veltjenende distriktsblad, der samtidig var og er dagbladets tirsdagavis.
Da konkurrencen om distriktsbladsmarkedet blev skærpet for knap fire år siden, indgik Kjerteminde Avis et fornuftsægteskab med Fynske Medier, der nu ejer 50 pct. af aktierne.
Formanden for selskabet udpeges Kjerteminde Avis, der har fået en særstilling, så den afgørende stemme om dagbladets ve og vel, herunder ansættelse af chefredaktør og direktør, altid er i Kerteminde.
Ndr. Ringvej 54
5300 Kerteminde
Tlf.: 65 32 10 04
Email: info snabela kj-avis.dk