Nyhedsbrevet Dansk Presse nr. 10-2005

>>> ALLE MEDIER
=====================================================

KONFERENCE OM MEDIEKONCENTRATION
Er det frie ord truet af medie-koncentration og er lovgivning imod få stærke ejere vejen frem?
Sådan lyder et par af de centrale spørgsmål, som vil blive behandlet på en konference arrangeret af Kommunikationsudvalget under Den danske UNESCO-Nationalkommission i samarbejde med Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Journalistforbund, DJØF og Dansk PEN.
Emnet er ytringsfrihedens vilkår under nye medieejerskaber, og der tænkes blandt andet på at TV2 snart overtages af nye ejere, som i forvejen kontrollerer andre store medie-huse, det at Berlingske-koncernen tilhører en norsk handels-koncern og det at både de trykte og de elektroniske medier i Nordjylland domineres af en enkelt medievirksomhed.
Konferencen, der holdes den 15. marts på Kunstindustrimuseet i København, sætter udviklingen i Danmark i europæisk perspektiv og undersøger, hvilken effekt de nye ejerstrukturer har på den redaktionelle frihed og på den fri meningsdannelse.
Oplægsholdere er Granville Williams (UK), redaktør af The Free Press, Per Lyngby, chefredaktør og præsident for The European Newspaper Publishers’ Association (ENPA), Mogens Schmidt, direktør, UNESCO, Christian Nissen, tidl. generaldirektør i Danmarks Radio, Mogens Blicher Bjerregård, formand for Dansk Journalistforbund, Frands Mortensen, professor, Institut for Informations- og Medievidenskab på Århus Universitet og Gunnar Bodahl-Johansen (Norge), Institut for Journalistik, Oslo Universitet.
Skal vi være bekymrede på vegne af det frie ord? Eller styrkes medierne bare i disse dage? I Norge er der lovgivet mod for stærk medie-koncentration. Er det vejen frem i Danmark?

LANGT IMELLEM NORSKE MEDIECHEFER AF HUNKØN
Ugens feministiske højdepunkt, Kvindernes Internationale Kampdag, blev i Norge markeret med offentliggørelse af en undersøgelse af kvinders andel af topjobbene i medieverdenen.
En optælling i medlemsregistret i MBL, der er medievirksomhedernes landsorganisation viser, at der kun er 21 kvinDelige chefredaktører i de 198 mediehuse.
- Det er alt for få, siger den norske medieforsker Anne Grethe Solberg, der leder MBL´s program Ledelse for Fremtiden. Hun mener, at det er udtryk for, at alt for få kvinder vælger at gøre karriere i dagblads- og medieverdenen.
- Mediebranchen på gøre op med sig selv, hvorfor den er så lidt attraktiv for kvinder. Det er uholdbart med så skæv en kønsfordeling, siger hun.
17 af de 21 kvindelige redaktører er ansat på dagblade og fire arbejder på lokale tv-stationer.
Seks af dem er både administrative direktør og ansvarshavende chefredaktør.
I sidste uge kunne Dansk Presses Nyhedsbrev berette om, at man i Sverige næsten ingen kvindelige ansvarshavende chefredaktører har, selvom mange kvinder står på spring for at påtage sig opgaven.

HISTORISKE REGNSKABER HOS ALLER
Ugebladskoncernen Aller Press tjener store penge, selvom ugebladsbranchen generelt ikke har det godt. Medieimperiet har i de seneste år fremlagt historiske regnskaber, hvor underskud vendes til overskud, og resultaterne hele tiden bliver rekordstore. Senest med et resultat efter skat på 120 mio. kr.
Ifølge Niels Egerup, print director i mediabureauet OMD, er der flere forklaringer: Aller gik for nogle år siden aggressivt ud med nye ugebladstitler rettet mod det helt unge publikum, og samtidig kastede man sig over det eksplosive magasinmarked, hvor nye nicheblade har fået godt tag i læserne og annoncørerne.
- Familieugebladenes målgruppe er uddøende. Derfor forsøger de stille og roligt at lave profilen om på de gamle blade. Eksempelvis retter Ugebladet Søndag sig i dag langt mere mod de yngre kvinder. Men da de har svært ved at ændre profilen lige så hurtigt, som markedet falder, laver de nye magasiner og ugeblade. Og der har de været enormt gode til at relancere sig selv og opfinde nye ting, siger han til Berlingske Tidende.
Der er stadig mange penge i ugebladene, mener Egerup. Det flotte økonomiske resultat skyldes dog også, at Aller driver butikken langt bedre med stærk økonomi i nyt trykkeri.
Han peger også på, at blot ved at sætte prisen på Se og Hør en krone op, kommer der over 10 mio. kr. mere i kassen årligt.
- Man skal huske, at Aller stadig har de to stærkeste blade, Se og Hør og Billed Bladet. De kan tillade sig at tage en høj pris, siger print-direktøren.
En anden pointe er, at det er blevet langt nemmere og billigere at lave nye blade og satsninger.
www.berlingske.dk

DJE INDTAGER HOVEDSTADEN
Den journalistiske Efteruddannelse, DjE, har åbnet afdeling i København. DjE har gennem årene haft et kontor på to forskellige adresser i hovedstaden, men nu åbner man et rigtigt undervisningscenter, med to undervisningsrum, mødelokaler og fællesfaciliteter.
Centret ligger på Kgs. Nytorv, hvor DjE har lejet sig ind hos Jyllands-Posten. Her ligger i forvejen en afdeling af JP´s Mediarium, så der bliver undervist flere steder i bygningen.
DjE har gennem mere end 20 år har haft til huse i Pressens Uddannelses Center, den tidligere journalisthøjskole i Vennelystparken i Århus, og det er første gang man rykker fast ind et andet sted.


>>> AVIS-VERDENEN
=====================================================

PÆNT RESULTAT FOR FYENS STIFTSTIDENDE A/S
Fyens Stiftstidende A/S kom ud af 2004 med et resultat før skat på 45
millioner kroner mod 21 millioner kroner året før. Det er et resultat, som
ledelsen i beretningen betegner som særdeles tilfredsstillende. Dermed er
resultat over de sidste 5 år forbedret med 80 millioner kroner.

I resultatet for 2004 er inkluderet en udlodning fra Den Faglige
Hjælpefond på 8 millioner kroner.

Nettoomsætningen udgjorde 490 millioner kroner mod 510 millioner kroner i
2003. På den primære omsætning (bladsalg og annoncesalg) er omsætningen
steget med 7% i forhold til 2003.

HORSENS FOLKEBLAD FØRST MED KOMPLET E-AVIS
Hidtil har kun enkelte af de landsdækkende dagblade taget skridtet og lagt hele avisen ud på nettet, hvor alle abonnenter har haft adgang til artikler og annoncer.
Det gælder Morgenavisen Jyllands-Posten, Berlingske Tidende og Ekstra Bladet, mens BT og Politiken endnu ikke er så langt. Af de regionale dagblade er det kun JydskeVestkysten og Nordjyske, der har lanceret en e-avis til abonnenterne og fra mandag den 14. marts bliver Horsens Folkeblad den første lokalavis i landet, der tager springet.
- Vi har studeret andres projekter, siden de blev lanceret for ca. tre-kvart år siden, og har fundet en løsning, der består i et komplet integreret system. Det vil sige, at når siderne sendes til tryk, sendes de automatisk også videre til e-avisen, oplyser salgs- og marketingchef Bjarne Høier, Horsens Folkeblad.
Samtidig er systemet så tilpas hurtigt, at avisen faktisk vil kunne læses i sin fulde længde en rum tid før den trykte avis ligger ude hos abonnenterne.
Folkebladets internet-chef Lars Juul Nielsen oplyser, at e-avisen vil kunne læses på nettet fra kl. ca. 13 uanset hvor i verden man befinder sig. Har man en bærbar computer kan man vælge at downloade en kopi af hele avisen og så læse den senere, tilføjer han.
Indtil pinse kan alle læse e-avisen gratis, men herefter er det kun abonnenter på den trykte avis, der kan logge gratis på. Andre kan købe én dags avis for 10 kr. - betaling sker med kreditkort - eller købe et e-abonnement.

AVISER FOR BØRN TACKLEDE TSUNAMIEN FINT
Tsunami-katastrofen blev tacklet på bedste vis af aviser verden over beregnet for skolebørn. Det viser en rapport fra the World Association of Newspapers, WAN.
I rapporten står der, at aviserne generelt tog dækningen meget alvorligt, og fortalte seriøst om kæmpebølgen og dens konsekvenser både i ord og billeder.
- Det er vigtigt, at aviser for børn tager den slags begivenheder lige så alvorligt, som aviser for voksne, og at de fortæller om, hvordan det er gået børnene i de ramte lande, siger Aralynn McMane, der er direktør for udvikling og undervisning i WAN.
Mange aviser kombinerede det at vise, hvad der skete, med at understrege at man ikke skal miste håbet, uanset hvor alvorligt man bliver ramt.
Det gælder således den filippinske The Junior Inquirer, der er et tillæg til The Philippine Daily Inquirer, der under overskiften ’Børn i hele verden hjælper’ i en stor artikel fortalte om, hvordan børn samlede penge ind i en række lande www.wan-press.org.


DEN TRYKTE AVIS BLIVER 400 ÅR
2005 markerer 400 året for udgivelse af den første trykte avis i verden. Man har hidtil troet, at den første avis blev udgivet i Strasbourg i 1609, men Gutenberg-museet i Mainz i Tyskland har nu ført bevis for, at datoen skal rykkes fire år frem.
Da avisen ’Relationer’ så dagens lys var Strasbourg en tysk by og udgiveren Johann Carolus en bogtrykker, der levede af at producere håndskrevne nyhedsbreve til rige abonnenter, med stof leveret fra betalte korrespondenter rundt omkring i Europa.
- I 1604 købte han et komplet trykkeri af en enke efter en bogtrykker, og i sommeren 1605 gik han over til at trykke sit nyhedsbrev, fordi det tog for lang tid at skrive det i hånden.
- Carolus kalkulerede også med, at han kunne tjene mange flere penge ved at trykke nyhedsbrevene i større oplag og til en lavere pris pr. styk, fortæller Martin Wilke, grundlægger af Det tyske pressemuseum.
Dengang var der også copyright-problemer. I oktober 1604 skrev Carolus til Strasbourgs bystyre for at bede om beskyttelse mod, at andre kopierede hans produkter.
Gutenberg Museet markerer 400 års jubilæet med en udstilling i juli om avisindustriens udvikling gennem tiderne.

FINANCIAL TIMES EKSPERIMENTERE MED TABLOID
Financial Times er begyndt at tænke i kompakte baner. Til at begynde med vil avisen forsøge sig frem med en mindre udgave på ’Budgetdagen’, den 16. marts, hvor den britiske finansminister Gordon Brown fremsætter sit budgetforslag.
I følge The Guardian blir det en lille avis på ikke mere end ti sider, som vil blive omdelt gratis i London om aftenen på Budgetdagen.
En talskvinde for Financial Times siger, at tabloidudgaven skal ses som en markedsføring af avisens totale dækning af budgettet.
Financial Times kæmper i øjeblikke for at holde avissalget oven vande. Det sidste halve år af 2004 solgte man 5,5 procent færre eksemplarer, og i januar 2005 var oplaget kun på 134.000.
Budgetdagen er traditionelt avisens bedste dag året rundt, og i fjor blev der solgt 232.000 eksemplarer..
http://media.guardian.co.uk/

DAGBLADE SAMARBEJDER OM INDSTIK
Flere dagblade er begyndt at samarbejde om indstik af tryksager. Bornholms Tidende, Skive Folkeblad og Morsø Folkeblad har netop valgt at indtræde i samarbejdet i
Mediacenter Danmark A/S, der dermed kommer op på at repræsentere 20 dagblade.

STADIG FLERE SVENSKERE LÆSER AVISER PÅ NETTET
Den traditionelle svenske morgenavis er hårdt presset, fordi flere og flere foretrækker at læse avis på nettet. Det viser en læserundersøgelse fra meningsmålingsinstituttet Orvesto. Af undersøgelsen fremgår det også at den del af den trykte presse, som klarer sig bedst, er aviser i løssalg og gratisaviser.
Ifølge Orvesto var der ingen ændring af antal læsere af papirudgaven af Svenska Dagbladet (SvD), og Dagens Nyheter (DN) fik en nedgang på 1 procent. SvD´s webudgave fik derimod 20 procent flere læsere, og antallet af læsere af DNs webudgave steg med 13 procent.
Størst stigning blandt alle medier havde Bonniers gratisavis Stockholm City, som 32 procent flere læste i forhold til året før. Dagbladet Sydsvenskan gjorde det heller ikke dårligt med 30 procent flere læsere af sin webudgave.
www.dagensmedier.no


>>> JOURNALISTIK OG ETIK
=====================================================

TJEKLISTE FOR JOURNALISTER
Er du journalist og svarer du ja til hver af de nedenstående spørgsmål, har du fremtiden foran dig.
- Jeg er flerfunktionel og mestrer flere tekniske discipliner.
- Jeg er en både ydmyg, engageret og indigneret journalist
- Jeg er journalist 24 timer i døgnet og er klar til at dygtiggøre mig resten af livet.
- Jeg er original i min vinkling og i brug af nye formater og koncepter.
- Jeg kan se det globale i det lokale og omvendt.
- Jeg er parat til at afprøve journalistiske former, der går i tæt dialog med medieforbrugerne og tættere på deres hverdag.
( Frit efter DR Nyhedsdirektør og CFJE-formand Lisbeth Knudsens tale ved indvielsen af Center for Journalistik og Efteruddannelses nye lokaler.)

ØØV, HVOFOR VIL I IKKE SNAKKE MED OS?
En australsk tv-station har som den første fået lov til at interviewe det danske kronprinsepar om deres kærlighed og lykke.
Programmet blev købt af TV2, så de danske seerE har kunnet få det at se, men på Kvægtorvet i Odense er man ikke helt tilfreds.
Hvorfor skal de danske tv-stationer hele vejen rundt om Australien for at komme indenfor på Amalienborg og få svar på alle de spændende spørgsmål.
- Vi ville ønske, vi havde de samme arbejdsforhold som de udenlandske medier. Vi har længe ønsket at få et interview med kronprinsEparret og har søgt om det så sent som i forbindelse med parrets ankomst til Hobart på Australiens-turen til søndagens Dags Dato Special. Men uden held, siger TV2/Nyhedernes chef, Michael Dyrby.
Til B.T. siger tidligere TV-mand og nuværende kommunikationsrådgiver Erik Ove:
- Vi har oplevet det før, men hvis det er sådan, at kronprinseparret giver interview til udenlandske medier, som de danske medier ikke kan få, så kreerer de et problem for sig selv. Der vil opstå et dårligt forhold, hvis de fravælger de danske medier fremfor de udenlandske, for så vil de danske medier reagere, og det kan være problematisk.
Mit gode råd vil være at give danske medier samme arbejdsvilkår, som man giver udenlandske.

B.T.-JOURNALISTEER VURDERES HVER MÅNED
De redaktionelle medarbejdere på B.T. bliver for fremtiden taget op til vurdering hver måned i avisens chefgruppe.
Målet er at sikre, at der er nok opmærksomhed på medarbejderudvikling.
- Vi har valgt at gøre det så tit for hurtigt at kunne opfange, hvis en medarbejder begynder at performe mindre godt. Hvis det er tilfældet, vil vedkommende og hans eller hendes chef tage en snak over en kop kaffe for at finde ud af, hvad der er galt. Måske handler det om at journalisten er ved at køre sur i sit stofområde eller er løbet ind i et eller andet, som ved at blive opfanget hurtigt ikke går hen og bliver et stort problem, siger chefredaktøren.
I første omgang valgte Arne Ullum at give medarbejderne karakterer baseret på antal skrevne linier. Den strategi er siden droppet.
- Det var en fejl at gribe det sådan an. Det handler ikke om at inddele folk, men om at erkende at hvis man vil skabe stjerner så kræves det en systematisk udviklingsindsats, og den har man generelt ikke været særlig god til at levere i medieverdenen, siger chefredaktøren.
Bedømmelsen af medarbejderne er også udviklende for avisens chefer, som, hvis medarbejderne bliver bedømt dårligt, bliver tvunget til at tage deres egen ledelsesform op til vurdering.
Stedfortrædende tillidsrepræsentant for B.T.-journalisterne Jens Anton Havskov har denne kommentar:
- Jeg kan konstatere, at folk har reageret kraftigt over, at ledelsen vil måle os på denne måde. Jeg er helt på det rene med, at Arne Ullum mener, at det er noget positivt og motiverende. Det er jeg bare slet ikke enig i. Hvis en leder ikke kan vurdere og motivere en medarbejder i det daglige uden brug af et sådant system, så må det være ledelsen, der ikke lever op til det, man må forvente af den.

FJERN CENSUR I NEPAL
Det internationale presseinstitut IPI er utilfreds med, at Nepals konge har indført en omfattende mediecensur i landet. Ingen nyhedsmedier må offentliggøre oplysninger, der omtaler de maoistiske oprørere, med mindre omtalen er godkendt af statens sikkerhedstjeneste.
Kongens indgreb er et alvorligt anslag mod den pressefrihed, der er sikret i grundloven for den hinduistiske stat.
IPI mener, At det er en fejltagelse at tro, at man kan tie landets problemer væk
www.freemedia.at


>>> NYT OM NAVNE
=====================================================

NY DR-GENERALDIREKTØR UDNÆVNT
Det bliver den 44-årige Kenneth D. Plummer, der bliver ny generaldirektør for Danmarks Radio. Han kommer fra et job som administrerende direktør i Nordisk Film og er desuden vicepræcident i Egmont Gruppen.
Kenneth D. Plummer har stor medieerfaring og har opnået gode økonomiske resultater på Nordisk Film. Begge dele kan komme ham til gode i det nye job.
Kenneth D. Plummer er uddannet cand.merc. fra Handelshøjskolen som 28 årig blev han ansat som produktchef i fødevarevirksomheden Cavli. Senere blev han marketingchef for Disney-koncernen i Norden. Herefter blev han direktør i den nordeuropæiske del af Mattel, før han i 1999 kom til Egmont.
En af de store udfordringer bliver at forsvare dansk public service, mener medieforsker Klaus Bruun Jensen, Institut for film og medievidenskab på Københavns Universitet. En anden bliver at færdiggøre DR-Huset i Ørestaden.



>>> RADIO OG TV
=====================================================

FÆRRE REKLAMER FOR USUNDE FØDEVARER
Antallet af reklamer for usunde fødevarer, der retter sig mod børn, er halveret på TV 2.
En ny undersøgelse foretaget af tv-stationen viser et fald på 40 procent i antallet af reklamer for varer med et højt indhold af sukker, fedt eller salt.
I 2003 bragte tv-stationen 2.649 reklamespots for disse varer. I 2004 var tallet kun 1.584.
Reklamerne er ofte placeret omkring populære børneprogrammer og er bygget op om tegnede figurer, der appellerer til børn.
- Debatten om fedme har fået annoncørerne til at ændre deres markedsføring. De bestiller ikke længere reklamer omkring børneprogrammer i samme omfang«, siger Marianne Pittelkow, chef for TV 2 Reklamejura.
Antallet af børnereklamer på TV 2 er faldet fra 10.000 til 7.000 på et år. Den samlede reklamemængde på kanalen er vokset.
TV Danmark har ingen tilsvarende undersøgelse, men vurderer, at udviklingen er den samme, i og med at de to kanaler sælger reklameplads til stort set samme annoncører.
Birgitte Tufte, professor i børn, medier og forbrug på Handelshøjskolen i København er ikke i tvivl om, hvorfor annoncørerne på TV 2 har ændret adfærd:
- Ingen virksomhed ønsker at have et image som dem, der markedsfører usunde produkter til børn. Derfor prøver de at holde et vist etisk niveau, siger hun.
Fødevareindustrien vedtog sidste år et kodeks om, at medlemmerne skal være varsomme med at markedsføre usunde produkter over for børn.
For halvanden måned siden sagde Markos Kyprianou, EU-kommissær for sundhed og forbrugerspørgsmål, at producenter af fødevarer inden for det næste år skal ændre deres markedsføring over for børn. Ellers vil han regulere området.
www.politiken.dk

HÅRD KRITIK AF BBC-KILDEHONORAR
Parlamentspolitikere fra alle tre partier i Storbritannien retter hård kritik mod BBC, fordi medievirksomheden har benyttet sig af såkaldt checkhæftejournalistik. BBC betalte en dømt kriminel for at lade sig interviewe.
Kritikken hagler ned over det ellers hæderkronede medieselskab, fordi man valgte at betale, hvad der svarer til 45.000 kr. for at få den fængslede mand til at medvirke i en dokumentarudsendelse.
En talsmand for De liberale Demokrater siger, at der intet er at sige til BBC´s forsvar. Partiet mener, at man kun kan forsvare at betale penge til en dømt forbryder, hvis det kan bringe oplysninger for dagen, der kan være med til at opklare sagen.
Labour og De Konservative er fremkommet med lignende udtalelser.

FOR TIDLIGT UDE MED NEKROLOG
’Pave Johannes Paul er død’ stod der på Sveriges Televisions websted i sidste uge. SVT har som de fleste andre mediehuse et arkiv med nekrologer over meget gamle og syge kändisser, og den journalist, som havde skrevet om paven liv og levned, var ved et uheld kommet til at lægge den ud på webstedet sammen med et foto af Johannes Paul på besøg hos det svenske kongepar.
Miseren blev opdaget af Dagbladet i Norge, der var ved at tjekke, hvordan det gik med det katolske overhovedes helbred hos forskellige nyhedsbureauer.
Efter henvendelsen fra broderlandet blev nekrologen straks fjernet fra nettet.
www.journalisten.se

TV-CHEFER DØMT FOR BEDRAGERI
Den spanske tv-station Telesierra er blevet dømt for bedrageri, fordi man lod seere, der ringede ind til et tv-spil vente en halv time uden at komme igennem. Derved tjente tv-stationen 0,80 Euro pr. minut, der blev ringet op..
Fire tv-chefer er blevet dømt og fængslet.
Telesierra har gennem længere tid drevet et tv-spil, hvor seerne kan ringe ind og vinde præmier. Spørgsmålene var så lette, at de fleste ville kunne vinde, hvis altså telefonen blev taget.
Det sidste var problemet. TV-stationen havde nemlig arrangeret sig sådan, at alle omringninger gik til dyre betalingsnumre, hvor man lod folk vente i en halv time. Herefter blev forbindelse afbrudt.
De håbefulde seere sad så tilbage med en regning på 24 Euro.
Det specielle arrangement har givet Telesierra en indtægt på 60.000 Euro om ugen.
www.journalisten.no
=====================================================