Nyhedsbrevet Dansk Presse nr. 09-2005

>>> ALLE MEDIER
=====================================================

FLOT START PÅ ANNONCEÅRET
Dagens annonceopgørelse fra TNS Media Intelligence/Gallup viser, at annonceåret har haft en flot start. Således har annoncørerne samlet set spenderet 974 millioner kr. fra den 1. januar til den 6. februar på mediegrupperne tv, dagblade, magasiner, ugeblade, outdoor, biograf, distriktsblade og kuponhæfter, og der er dermed tale om en stigning på 12,3 procent i forhold til samme periode sidste år.
De største brancher i opgørelsen er de brancher, som annoncørerne har brugt fleste reklamekroner på, og som dermed har været mest synlige i reklamemedierne. Her springer befordringsmidler på 2. pladsen særligt i øjnene med en markant stigning på 22,2 procent i reklameforbruget i forhold til sidste år. Det er primært annoncørerne for personbiler, der her har været på farten med et bruttoforbrug på knap 51 millioner kr. i 2005 mod 42 millioner kr. i 2004 (1. januar - 6. februar).
En anden branche, der er meget synlig i kampen om forbrugernes opmærksomhed, er penge, kapital og forsikring, som samlet set viser en stigning på 30,7 procent og et forbrug i år på 69,2 mio. kr. Det er realkreditinstitutterne, der kan tage æren for denne positive udvikling med rekordhøje stigninger i medieforbruget på 214 procent. Således har de i indeværende år brugt 15,8 mio. kr. på at markedsføre lånemulighederne, mod bare 5 mio. kr. i den tilsvarende periode sidste år (1. januar - 6. februar). Kun i 2003 var der et lignende forbrug på 16 mio. kr.
www.berlingske.dk


>>> ARBEJDSMARKED
=====================================================

MASSER AF FEMININT UDVIKLINGSPOTENTIALE
Den svenske udgiverforenings blad Pressens Tidning har tjekket, om det er rigtigt, når mandlige bladledere siger, at de ikke kan skaffe chefer af hunkøn. Undersøgelsen viser, at der er et særdeles kraftigt vækstlag af kvinder under 40 år der allerede har godt gang i mediekarrieren.
En rundringning til en række medier bragte således 40 på banen.
- Avisledere, der siger, at det er svært at finde kvindelige kandidater til chefstillinger, lyver, siger chefredaktør Jan Wifstrand, Dagens Nyheter. De er ofre for vanetænkning og bruger for meget tid på papirarbejde i stedet for at gå på talentjagt.
Mange svenske mediehuse har gennem flere år haft interne lederuddannelseskurser og formålet har ofte været at rekruttere kvindelige chefer. Alligevel er der kun ganske få kvinder i toppen af pressen.
- De ramler hovedet i mediehusets betontag og kommer ikke videre, siger Irina Halling, der er rektor ved Bonniers Mediauniversitet. Hun har været med til at indføre et særligt mentorprogram for kvindelige chefer inden for Bonnier-koncernen, der skal få betonen til at blive porøs.
> IKKE NEMT AT UDGIVE GRATISAVISER
Et år efter, at Västsvenska Lokaltidningar begyndte at udgive gratisavisen 7 Dagar i Gøteborg, står man med et underskud på 18 mio. kr. og en gruppe aktionærer, der ikke vil indskyde flere penge.
Forklaringen på det store underskud er, at man har haft store distrubutionsproblemer, at det har knebet med at få annoncørerne i tale, og at der har været priskrig på markedet.
Västsvenska Lokaltidningar ejes af Göteborgs-Posten (60 pct. ) og Gratistidningar i Sverige AB, Gisab (40 pct.), og ejerne har ladet forstå, at underskuddet er større end ventet, og Gisab har oplyst, at det er slut med at sende flere penge.
Ifølge Göteborgs-Posten er man ved at undersøge alle muligheder for at redde gratisaviserne, men Gisabs ledelse har allerede meddelt, at man fremover vil koncentrere sig om at udgive gratisaviser i Stockholm.
www.pressenstidning.nu



>>> AVIS-VERDENEN
=====================================================

MÅTTE NØJES MED E-AVIS
Det var ikke kun Storebæltsbroen der blev ramt, da fragtskib Karen Danielsen torsdag kom ud af kurs. I dag Berlingske Tidende ikke vest for Storebælt på grund af påsejlingen og abonnenterne må nøjes med at læse en E-avis på internettet.
Årsagen til avisforliset var et samtræf af mange uheldige omstændigheder. Efter påsejlingen var der stor usikkerhed om hvornår broen ville blive åbnet for trafik igen. Det blev derfor aftalt med Bladkompagniet, at flyve Berlingske Tidende sammen med B.T. og Børsen over bæltet. Det lykkedes at fremskaffe to fly, der kunne flyve til Ålborg og Billund. Flyene havde en samlet lasteevne på 7 tons, men da der totalt set skulle fragtes 17 tons, blev det nødvendigt at prioritere hvilke aviser, der skulle have plads om bord.
For Berlingske Tidendes vedkommende blev det alle budleverede abonnementsaviser, der kom på flyene, men desværre viste det sig, at det på grund af isslag i lufthavnen ikke var muligt at læsse flyene inden for en rimelig tid. Afgangene fra Kastrup blev derfor så stærkt forsinket, at Berlingske Tidende ikke nåede frem til Jylland i tide til at nå omdeling nogen steder
Først kl 2.30. får avisens distribution en melding om, at flyene ikke er lettet endnu. Da var tiden så fremskreden at der ikke er nogen muligheder for at redde noget som helst, som der står på www.berlingske.dk

JP/POLITIKEN OPNÅR SIT HIDTIL BEDSTE RESULTAT
Med et overskud før skat på knap 206 mio. kr. efter en omsætning på godt tre mia. kr. er JP/Politiken kommet flot gennem sit andet leveår. I 2003 var driftsoverskud kun på 90,5 mio. kr.
Trods det flotte resultat advarer koncernchef Lars Munch.
- Det værste, der kan ske, er, at vi tror, at alt er godt. For bliver vi først selvtilfredse, opdager vi slet ikke, at det går galt, siger han.
JP/Politiken er fondsejet, det giver i følge koncernchefen publicistiske handlefrihed for ledelse og ansatte.
- Men hvis vi løber ind i tre-fire dårlige år med store underskud, har vi ikke en rig onkel, der kan hjælpe os. Derfor skal vi hele tiden sikre en stærk forretning ved at levere høj kvalitet og kreativitet, siger Lars Munch.
Han mener, at JP/Politikens Hus med en egenkapital på 718,8 mio. kr. i det offentliggjorte 2004-regnskab har både råderum til at levere kvalitet og kreativitet og råd til at vokse og udvikle sig som selskab.
I 2004 var det langt de fleste forretninger inden for koncernen, der bidrog til overskuddet før skat på næsten 206 mio. kr. Med i det beløb er en engangsindtægt på 27,1 mio. kr. fra strejkesikringsfonden.
De tre dagblade Jyllands-Posten, Politiken og Ekstra Bladet, der er kernen i koncernen, måtte i fjor alle notere tilbagegang i oplag. Til gengæld gik det fremad med omsætning af annoncer i et år, da konjunkturerne i samfundet var positive.

INDEX DANMARK-SAMARBEJDET FORNYET
De tre organisationer bag Index Danmark, Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening (DRRB), Danske Dagblades Forening (DDF) og Danske Magasiners Udgiverforening (DMU) har fornyet den aftale med TNS Gallup, som sikrer en løbende leverance af officielle læsertal for de danske printmedier. Index Danmark forsyner desuden de danske medie- og reklamefolk med aktuelle oplysninger om danskernes øvrige medie- og mærkevareforbrug, livsstil, adfærd, interesser og holdninger.
Med den nye aftale bliver der placeret ca. 400.000 kr. i en udviklingsfond, som skal bruges til ekstraordinære analyseprojekter i Index Danmark regi over de kommende år.
- Index Danmark hviler på et meget velfungerende samarbejde mellem de trykte medier, reklamebranchen og TNS Gallup. Systemet kan måle sig med de bedste i verden, og de penge, vi i denne ombæring sparer på at effektivisere dataindsamlingen, investerer vi i fremtiden, siger adm. direktør Hans-Ulrik Longhi, der i sin egenskab af formand for DRRB fungerer som formand for interessentskabet bag Index Danmark.
24.000 danskere bliver hvert år interviewet af TNS Gallup til Index Danmark, først via telefon og dernæst via et omfattende spørgeskema, som de interviewede selv skal udfylde.
Tidligere har analysen kun omfattet husstande med en fastnettelefon, men den fremgangsmåde er tiden løbet fra. I de senere år har flere og flere husstande helt droppet den faste telefon til fordel for en eller flere mobiltelefoner, og disse husstande har Index Danmark fremover med i stikprøvegrundlaget.
- Teknikken er så fremskreden, at vi nu kan inddrage dem i undersøgelsens grundlag. Der er især mange unge, som kun har en mobiltelefon, og hvis undersøgelsen fortsat skal være repræsentativ, er det vigtigt, at de også er med. Det er de nu kommet, og det er vi glade for, siger direktør Ebbe Dal fra Danske Dagblades Forening.
En anden nyskabelse er, at en del af interviewpersonerne nu bliver tilbudt at udfylde spørgeskemaet via internet.

FORMIDDAGSAVIS UDEN SMØGER
Fra 1. april slukker B.T.´s medarbejdere cigaretten, før de går ind ad døren i Kr. Bernikowsgade. Fra den dag er der nemlig indført rygeforbud i bladhuset.
Ifølge chefredaktør Arne Ullum er årsagen, at et stigende antal medarbejdere føler sig generede af de indendørs tågebanker.
- Personligt føler jeg det også stærkt forkert, at medarbejderne ufrivilligt udsættes for passiv rygning. Den seneste forskning viser jo f.eks., at selv mindre doser røg kan måles på et fosters udvikling, siger chefredaktøren til Berlingske Koncernens personaleblad Ernst.
Rygestoppet har nærmest givet nogle medarbejdere et chok, men måske kan det være en trøst, at der ikke er planer om at indføre et alkoholforbud.
Forbudet er nemlig ikke udtryk for nypuritanisme, og man vil heller ikke tage hensyn til, om folk er rygere eller ikke-rygere ved ansættelsessamtaler.
Man har ingen planer om at spørge jobansøgere om deres eventuelle tobaksforbrug.
I forbindelse med rygestoppet er rygerne blevet tilbudt kurser i, hvordan de slipper af med nikotintrangen.


>>> NYT OM NAVNE
=====================================================

NJC-REKTOR AFSKEDIGET

Nordisk Ministerråd har i går besluttet at opsige kontrakten med Nordisk Journalist Centers rektor Birgir Kruse med seks måneders opsigelsesfrist. NJC er en af ministerrådets institutioner, beliggende i Århus. Begrundelsen for beslutningen er samarbejdsproblemer.
Styret for Nordisk Journalist Center har mistet tilliden til rektor Birgir Kruse, der er tiltrådt 1. februar i fjor efter et job på Færøerne.
Sagen har siden 8. oktober været til juridisk vurdering og Nordisk Ministerråd har indhentet udtalelser om sagen fra både den afgående rektor og NCJs styre, hvis danske medlem for tiden er redaktør Aksel Evin Olesen, Midtjyllands Avis, som er udpeget af Danske Dagblades Forening og Dansk Journalistforbund.
Nordisk Journalist Center er en af de ældste af Nordisk Ministerråds institutioner og driver kursusvirksomhed for nordiske journalister samt mediefolk fra Nordvestrusland.
Der bliver fundet en midlertidig løsning vedrørende den daglige ledelse af centret for at undgå forstyrrelser i virksomheden.

LITTERATURPROFESSOR FÅR PUBLICISTPRIS
Publicistklubben har netop fejret sit 125 ås jubilæum på Københavns Rådhus. Det skete med velkomsttale af kulturborgmester Martin Geertsen og festtale ved sprogprofessor Jørn Lund, der slog fast, at vi ikke læser, staver og skriver spor bedre end for 125 år siden.
Årets publicistpris gik til en anden professor, nemlig Hans Hertel. Han fik overrakt prisen på 25.000 kroner. Prisen fik han for sin mangeårige indsats i samfundsdebatten, dels som universitetslærer i dansk og nordisk litteratur ved Københavns Universitet, dels som forfatter og kritiker.
Publicistklubben rækker tilbage til 1880, hvor journalister i København forsøgte at etablere en kollegial sammenslutning for alle journalister, uden hensyn til politiske tilhørsforhold. Det var dog lettere sagt end gjort, de politiske modsætninger mellem datidens journalister var så store, at foreningen i starten kun tiltrak højreorienterede journalister. Omkring århundredskiftet var den politiske optøning på journalistfronten slået igennem, og 'Journalistforeningen i Kjøbenhavn' blev efter datidens forhold en betydningsfuld sammenslutning for alle slags gentlemen of the press, uanset politisk ståsted. I dag er der 500 medlemmer i Den Danske Publicistklub.
www.politiken.dk


>>> RADIO OG TV
=====================================================

PROTESTER MOD BBC-ÆNDRINGER

British BroadCasting, BBC, er ramt af nedskæringer og ændringer, hvilket de ansatte og deres fagforeninger ikke bryder sig om.
Mange af dem benyttede den forgangne uge til at protesterede imod forringelser af arbejdsforholdene og mod, at Blair-regeringen er ved at skrotte det nuværende styresystem, hvor medievirksomhedens ledelse er uafhængig af politikerne, og i stedet indføre et nyt politisk udpeget kontrolorgan.
Særligt den britiske kulturminister, Tessa Jowell, fordi hun har barslet med et forslag, der betyder at BBC skal ledes af en uafhængig fond.
Kulturministeren sagde onsdag at den måde BBC i dag reguleres på er uholdbar og må ændres.
Den nye, eksterne fond skal have den nuværende bestyrelsesformand Michael Grade i spidsen. Dens opgave bliver at sikre, at radio- og tvgiganten forvalter licensmidlerne ordentligt og lever op til sine forpligtelser over for offentligheden. En intern bestyrelse i BBC, ledet af generaldirektør Mark Thompson, skal rapportere til fonden.

SVENSK TV4 MÅ IKKE SENDE VIA VIASAT
Det svenske TV4 må ikke længere sendes ud over Viasats satellit-broadcasting, da Canal Digital har eneret på den, har Stockholms tingsret afgjort.
TV4 risikerer at blive stillet over for et bødekrav på fem mio. kr., hvis de fastholder at ville sende deres udsendelser ud via Det MTG-ejede Viasat fra april måned.
- Vi vil helt sikkert anke tingsrettens dom til landsretten (hovrätten). Vi er overbeviste om, at der ikke er basis for nogen eksklusivret for Canal Digital, siger informationschef på TV4, Göran Ellung.
Det er udelukkende TV4-kanalen, der berøres af dommen, mens de øvrige TV4-kanaler, TV4 Film, TV4 Plus, TV4 400 slipper.
Canal Digital har indgået en femårig aftale med TV4, der rækker til og med 2005. Telenor, der ejer Canal Digital, hævder, at aftalen indebærer eksklusiv-rettigheder på TV4 Kanalen.
www.mediawatch.dk


>>> YTRINGSFRIHED
=====================================================

ENDNU EN ZIMBABWE-AVIS LUKKET
Regeringen i Zimbabwe har lukket den uafhængige avis Weekly Times, kun to måneder efter at bladet så dagens lys.
Lukningen skal ses i sammenhæng med, at der holdes parlamentsvalg i slutningen af marts, og at landets politiske ledelse er bange for, at oppositionen skal få vind i sejlene.
Det er fjerde gang i løbet af to år, at Mugabes diktaturstyre lukker en avis. Tidligere har The Daily News, Daily News and Sunday og The Tribune fået drejet nøglen om, og et antal udenrigskorrespondenter er blevet tvunget ud af landet efter at have været udsat for politiforfølgelse.
Begrundelsen for lukningen af Weekly Times er, at avisens ledelse har søgt om udgiverlicens på et forkert grundlag.



>>> RADIO OG TV
=====================================================

TV DANMARK TRÆKKER RADIO- OG TVNÆVN I RETTEN
Tv Danmark har besluttet at trække Radio- og Tv-nævnet i retten i sagen om ulovlige reklameblokke.
Beslutningen kommer efter, at Radio- og tv-nævnet onsdag stod fast på, at Tv Danmark skal gå i sort i en time på lørdag som sanktion for overtrædelse af fjernsynsloven.
For at undgå sort skærm på lørdag mellem 20 og 21 vil Tv Danmark nu prøve nævnets beslutning ved Østre Landsret, oplyser Ritzau.
Radio- og tv-nævnet har straffet TV Danmark for gentagne gange at have afbrudt programmer med reklameblokke, hvilket ikke er lovligt i Danmark.
=====================================================