2010 World Newspaper Advertising Conference i København

Oprettelsesdato 8. januar 2010

Online annoncepriser vil blive baseret på brugeradfærd i fremtiden.

Selv om oplag har været den almindelige målestok, når man skulle fastsætte annoncepriser på print, kigger annoncører på meget mere end tal, når det drejer sig om online målgrupper.
 
I den nærmeste fremtid vil annoncepriser for en stor del blive baseret på forbrugeradfærd, som er lettere at måle på web. Det siger Matthew Dodd, en ledende ekspert inden for digitale analysemetoder og som er på programmet på den 20. World Newspaper Advertising Conference, som holdes i København 4. og 5. marts.

Som Vice President for Research & Analytics hos Nielsen Company’s EMEA Online i England, leder Matthew Dodd virksomhedens forskning inden for internet og digitale medier, hjælper med at udvikle og etablere nye målinger på tværs af medier, som medtager brugeradfærd og øger forståelsen for, hvordan forbrugerne anvender digitale medier.

Mr. Dood har en solid erfaring fra avisbranchen. Han har arbejdet for adskillige større aviskoncerner i England, bl.a. Telegraph Media Group, hvor han spillede en hovedrolle i koncernens overgang fra print til en multimedieorganisation.

Konferencen, som tilrettelægges af World Association of Newspapers and News Publishers (WAN-IFRA) trækker hvert år hundredvis af ledere indenfor branchen fra hele verden, som mødes for diskutere deres fælles mål: Hvordan øges annonceindtægterne på et tidspunkt, hvor konkurrencen aldrig har været større.

Alle detaljer om konferencen, inkl. tilmelding kan findes her: www.wan-press.org/advertising2010                          

Tilbage til nyhedsbrev



Danske Dagblades ForeningSkindergade 71159 København KTelefon 3397 4000Fax 3314 2325E-mail: ddf@danskedagblade.dk