Annoncemarkedet er stabiliseret

Oprettelsesdato 23. april 2010

Bunden er nået, mener medieaktører

En forsigtig optimisme på vegne af det trængte annoncemarked er ved at indfinde sig, melder Jyllands-Posten, som har forhørt sig hos flere medieaktører.

"Annoncørerne har fået flere penge at lave annoncer for", siger Otto B. Christiansen, direktør i Dansk Annoncørforening til JP.

Signalerne fra Danmark er dog fortsat ikke nær så tydelige som i udlandet, mener John G. Sørensen, media director hos PricewaterhouseCoopers.

I JP/Politikens Hus kan adm. direktør Lars Munch bekræfte, at det går bedre, men der tale om en stille og stabil fremgang.

"I nogle år har vi vænnet os til nedgang, men vi kan nu glæde os over, at vi er overbeviste om, at bunden er nået. Det er ganske positivt, når man tager i betragtning, at vi har tilpasset forretningen. Det giver anledning til optimisme, men det hele er ikke steget 30 pct. Nogle annonceområder kommer givetvis fuldt tilbage, mens andre måske kun kommer halvvejs. Jeg vil dog ikke gætte på hvilke", siger Lars Munch til JP.

Medieanalytiker Henrik Schultz, Argo Securities er positivt overrasket over, hvor hurtigt de kommercielt drevne mediehuse har reageret på annoncedykket i 2008 og 2009.

"Medieselskaberne har været meget hurtige og voldsomme til at skære i omkostningerne og hæve priserne, hvor det er muligt. Det er sket hurtigere, end jeg har set nogensinde før",  siger han.

Tal fra DRRB Mediaindex viser, at den annonceomsætning, der går gennem mediebureauerne, stort set viser status quo for 1. kvartal - men det er stadigvæk sammenlignet med et 1. kvartal sidste år, som havde en historisk lav nettoomsætning (indeks 70 i forhold til 1. kvartal 2008). Dagblade ligger i indeks 99, og online/internet ligger i indeks 110.

Tilbage til nyhedsbrev

Kontaktperson på denne artikel:

Adam Rue

Seniorkonsulent, HD (A)
ar snabela danskemedier.dk

Læs mere


Danske Dagblades ForeningSkindergade 71159 København KTelefon 3397 4000Fax 3314 2325E-mail: ddf@danskedagblade.dk