Artikler fra Illustreret Videnskab bliver lagt i åbent arkiv på nettet

Oprettelsesdato 9. oktober 2009

I forbindelse med en større relancering af Illustreret Videnskab på nettet i Danmark, Sverige, Norge, Finland og Holland ændrer Bonnier Publications netstrategi, skriver Bonnier i en pressemeddelelse.

Koncernen gør nemlig 6000 artikler fra magasinets arkiv tilgængelig for alle på nettet. Og ud over artiklerne fra arkivet vil sitet fremover blive opdateret dagligt med nyt fra videnskabens verden.

”Videnskab er bestemt ikke kedeligt, men det er desværre ofte sådan, at det bliver præsenteret. På Illustreret Videnskab synes vi, at verden er et fantastisk sted, og nu får vi en hjemmeside, der kan begejstre med nyheder, gallerier, video, interaktive fortællinger, quiz, konkurrencer og meget mere”, siger Søren Berg, Online Manager for Vidensgruppen i Bonnier Publications i pressemeddelelsen.

Illustreret Videnskab har over 600.000 danske læsere hver måned og er en af Bonnier Publications største successer - en succes virksomheden satser på at eksportere til flere lande de kommende år.

Tilbage til nyhedsbrev



Danske Dagblades ForeningSkindergade 71159 København KTelefon 3397 4000Fax 3314 2325E-mail: ddf@danskedagblade.dk