Ekstra Bladets ansvarshavende chefredaktør Bent Falbert træder tilbage til marts næste år og overlader chefredaktørstolen til ledende chefredaktør Poul Madsen, ifølge ekstrabladet.dk.
"Jeg fylder 63 år den 22. marts 2010 og har til den tid været ansat på Ekstra Bladet i 39 år, heraf 24 år som chefredaktør og 21 år som ansvarshavende chefredaktør. Det må være nok", siger Bent Falbert.
Falbert vil fortsat have kontor på Ekstra Bladet indtil 31. marts 2012 og fortsætter derefter med at skrive for avisen, bl.a. "Falberts Gabestok" hver søndag, ligesom han er redaktør for "De gamle, vrisne mænd" på bagsiden af bladet.