Berlingske Medias egenkapital går i plus i 2009

Oprettelsesdato 8. januar 2010

Gældskonvertering tilfører Berlingske Media 771 mio. kr.
Berlingske Medias ejer Mecom har den 31/12 2009 vekslet mediehusets gæld til en større aktieandel ved en såkaldt gældskonvertering.

"Det er en naturlig følge af den rekapitalisering Mecom gennemførte i 2009 på grund af, at aktionærernes penge i realiteten var tabt, og hvor der var brug for flere penge", siger analytiker i Agros Securities og medieekspert Henrik Schultz til MediaWatch.

Mecom udstedte tidligere på året flere aktier, som nu har givet selskabet en højere egenkapital, og derfor tilfører Mecom mere kapital til deres selskaber heriblandt Berlingske Media.

Øvelsen vil betyde, at egenkapitalen går fra minus til plus i årsregnskabet for 2009. Derudover letter det Berlingskes rentebyrde, men det handler mest af alt om "bogholderi", mener Henrik Schultz.

"En praktisk konsekvens er, at Lisbeth Knudsen (koncernchef) formentlig ikke hver uge skal stå til regnskab for bankerne på grund af gælden og det letter situationen i det daglige".

Tilbage til nyhedsbrev



Danske Dagblades ForeningSkindergade 71159 København KTelefon 3397 4000Fax 3314 2325E-mail: ddf@danskedagblade.dk