Børsen går efter flere kvinder

Oprettelsesdato 7. maj 2010

Kun 15 procent kvinder læser Børsen online. Det skal ny strategi lave om på.

Dagbladet Børsen har gennem de sidste ti år forsøgt at tiltrække flere kvindelige læsere - og det har givet pote på printområdet, hvor 30 pct. kvinder læser avisen, skriver MediaWatch. Avisen har bl.a. introduceret stofområder som sundhed, kultur, fødevarer og senest det glittede magasin Pleasure.

Men på det digitale område er der stadig 85 pct. mænd. Det vil Børsen prøve at gøre noget ved, fortæller Børsens topchef Leif Beck Fallesen, som vil rulle de samme stofområder ud på nettet.

"Vi mangler det stofudvalg på nettet, som kvinderne har fået på tryk. Vi har udviklet stofudvalget til kvinderne, men vi vil ikke lave et kvindetillæg - det vil være fornedrende i forhold til kvinder", siger han til MediaWatch.

Derudover vil Børsen være et redskab til at slå mændene på deres eget domæne i erhvervslivet. Mediehuset er i juni vært for en stor konference om kvinder og ledelse.

Tilbage til nyhedsbrev


Danske Dagblades ForeningSkindergade 71159 København KTelefon 3397 4000Fax 3314 2325E-mail: ddf@danskedagblade.dk