Censorer til Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Oprettelsesdato 4. januar 2010

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole skal til de journalistiske uddannelser bruge et antal nye censorer med virke fra 1. april 2010.

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole dækker hele paletten af spændende uddannelser fra klassisk journalistik til kommunikation. De journalistiske uddannelser tager udgangspunkt i både radio/TV, trykte medier og de nye digitale medier med udgangspunkt i nettet og mobile enheder.

Uddannelserne stiller høje krav til både de studerendes praktiske og analytiske færdigheder.

Det stiller også krav til fremtidens censorer. Derfor søger vi censorer, som behersker de journalistiske grunddiscipliner. Du skal samtidig have nogle års praktisk erfaring med journalistik.

Derudover har vi brug for særlige kompetencer, herunder:

  • Viden om og erfaring med webmedier (lyd, TV, interaktion)
  • Kommunikation, herunder målgruppe- og konceptudvikling

Censorerne skal medvirke ved skriftlige og mundtlige eksaminer og på både bacheloruddannelser, merituddannelser og efter- og videreuddannelser. I visse eksamensforløb må der påregnes op til tre sammenhængende dages eksamination og forberedelse.

Beskikkelsesperioden går fra 1. april 2010 til 31. marts 2014.

Ansøgning med dokumentation for alder, uddannelse og hidtidig journalistisk beskæftigelse sendes til:

  • Censorformandskabet Att.: Gitte Bernth Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Olof Palmes Allé 11 8200 Århus N

Ansøgningsfristen er mandag 4. januar 2010

Du kan få yderligere oplysninger hos censorformand Bella Katrine Rein, tel. 3520 3030/ mobil 4040 8193 eller rektor Anne-Marie Dohm, tel. 8944 0306/mobil 5150 2990.

Tilbage til nyhedsbrev



Danske Dagblades ForeningSkindergade 71159 København KTelefon 3397 4000Fax 3314 2325E-mail: ddf@danskedagblade.dk