Danmarks Medie- og Journalisthøjskole sender nye typer bachelorer i marken

Oprettelsesdato 18. juni 2010

Fire nye typer af bachelorer inden for medier, design og kommunikation er klar

Når Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i dag holder dimission for de studerende på Mediehøjskolen i København, får rektor Anne-Marie Wivel fornøjelsen af at uddele dobbelt så mange håndtryk som normalt.

115 dimitterer fra Mediehøjskolens fem bacheloruddannelser, hvoraf fire af dem udklækker deres første hold nogensinde, skriver Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX).
 
18 af dimittenderne kan kalde sig landets første bachelorer i TV & Medietilrettelæggelse. De har netop bestået eksamen på uddannelsen, som blev oprettet i 2006 med et fornemt gennemsnit på 9,4. Ti af dem kan oven i købet bryste sig af at have underskrevet en jobkontrakt allerede inden, eksamen var i hus.
 
Også de i alt 60 dimittender fra uddannelserne i Interaktivt Design, Grafisk Design og Kreativ Kommunikation er de første af deres slags. De tre studieretninger blev ligeledes oprettet i 2006, da man nedlagde Grafisk Kommunikation og lavede tre specialiseringer, som i højere grad er skræddersyet til markedets behov.
 
Endelig dimitterer 37 studerende fra uddannelsen Medieproduktion & Ledelse. Det er det største antal nogensinde.

Tilbage til nyhedsbrev


Danske Dagblades ForeningSkindergade 71159 København KTelefon 3397 4000Fax 3314 2325E-mail: ddf@danskedagblade.dk