Danmarks Radio vil opgradere mængden af regionale nyheder

Oprettelsesdato 19. marts 2010

10-12 nyhedshunde skal støve regionale nyheder op til DR’s medier

En ”ekstraordinær indsats” med ansættelse af en flok ”nyhedshunde” skal hjælpe Danmarks Radios distrikter med at få flere regionale historier i DR’s medier lige fra radioens P4 til nyhederne i TV Avisen.

”Vi søger nyhedshunde, som evner at grave og bide sig fast, og som har øje for den gode og vigtige historie, der skal formidles til både de regionale lyttere på P4 og til TV AVISENs, Radioavisens, dr.dk’s og Updates brugere i hele landet”, skriver DR i en jobannonce.

Formålet er, at de 10-12 journalister i korte eller længere vikariater skal hjælpe distrikterne som ”bimediale nyhedsreportere, men også nyhedsværter, vognreportere og VJs”.

Indsatsen skal ifølge jobannoncen ske på DR’s redaktioner i Aalborg, Holstebro, Århus, Vejle, Aabenraa, Odense, Næstved, Rønne og på Amager.

Tilbage til nyhedsbrev



Danske Dagblades ForeningSkindergade 71159 København KTelefon 3397 4000Fax 3314 2325E-mail: ddf@danskedagblade.dk