Danmarks største journalistpris - Fyens Stiftstidendes Fellowship

Oprettelsesdato 27. januar 2012

Søg om at blive fellow ved journalist-uddannelserne på SDU i Odense

Takket være en generøs donation fra Den Fynske Bladfond - ejeren af Fyens Stiftstidende - har du nu mulighed for at blive fellow ved journalist-uddannelserne i Odense. Vores næste fellow modtager 500.000 kr., som blandt andet skal bruges til frikøb fra din nuværende arbejdsplads i et halvt års tid, udgifter til transport mv.

Tidligere legatmodtagere tæller Jens Oluf Jersild, Mette Davidsen-Nielsen, Per Knudsen, Jakob Elkjær, Jesper Tynell og senest Kurt Westh Nielsen, og de har alle - ligesom den kommende fellow vil komme til at gøre - brugt et efterårssemester på Center for Journalistik, Syddansk Universitet på at forfølge deres egne drømmeprojekter.

Har du en god idé til et journalistisk projekt, der kan bidrage til at udvikle dig selv og faget, så send en motiveret ansøgning, hvori du præciserer, hvad formålet med dit projekt er, hvordan du vil arbejde metodisk med projektet, hvad du tænker, at der vil komme ud af projektet, og hvordan ledelsen, kolleger og måske også de studerende ved journalist-uddannelserne kan indgå i processen.

Du kan læse mere om fellowshippet og vores forventninger til dig: www.journalism.sdu.dk/fellow
 
Motiveret ansøgning skal være i vores post- eller indbakke senest den 15. februar 2012 kl. 12.00.

Ansøgningen sendes til: journalism@journalism.sdu.dk  eller
Center for Journalistik
Campusvej 55
5230 Odense M.
Syddanskuniversitet.dk

Tilbage til nyhedsbrev


Læs mere om


Danske Dagblades ForeningSkindergade 71159 København KTelefon 3397 4000Fax 3314 2325E-mail: ddf@danskedagblade.dk