Den norske mediebrancheforening har nedsat arbejdsgruppen bag ny mediepolitik

Oprettelsesdato 30. oktober 2009

Arbejdsudvalget i Mediebedriftenes Landsforening (MBL) nedsatte i onsdags et mediepolitisk udvalg, der skal udarbejde det mediepolitiske manifest, som skal vedtages på årsmødet i 2010 og være den gældende politik fremover, skriver Kampanje.

I Norge står medierne nemlig over for samme øvelse, som de danske medier er i gang med frem til et nyt politisk medieforlig i 2010 med omfordeling af mediestøtten. Indstillingen skal ligge klar 1. maj 2010.

I udvalgets mandat ligger blandt andet at analysere begrebet mediemangfoldighed og den effekt, den nuværende mediepolitik har for mangfoldigheden.

Udvalget skal ledes af Stig Finslo, koncerndirektør for kommunikations- og udgiverspørgsmål i Edda Media. Øvrige medlemmer er Thor Gjermund Eriksen, koncerndirektør i A-pressen, Torry Pedersen, adm. dir. i VG, Mari Velsand, chefredaktør for Nationen og Ellen Arnstad, forlagsredaktør hos Aller Media, skriver Kampanje.

Tilbage til nyhedsbrev


Danske Dagblades ForeningSkindergade 71159 København KTelefon 3397 4000Fax 3314 2325E-mail: ddf@danskedagblade.dk