Den norske regering vil også gennemgå strukturen for landets pressestøtte

Oprettelsesdato 9. oktober 2009

Også i det norske naboland vil politikerne nu foretage en større undersøgelse af den fremtidige mediestøtte.

Ifølge kampanje.com skriver Norges regering i sin politiske platform for 2009-2013, den såkaldte Soria Moria-erklæring, at den vil ”gennemgå indretningen af pressestøtten for at sikre en mediemangfoldighed, små lokalaviser og kvalitet i medierne”.

Desuden lover regeringen, at den vil ”opretholde licensfinansieringen af NRK og ligeledes sørge for, at NRK videreudvikler sig som en bred ’allmenkringkaster’ med god tilstedeværelse over hele landet”.

I modsætning til den tidligere Soria Moria-erklæringen, der skulle danne fundamentet for den rødgrønne alliance af Arbeiderpartiet, SV og Senterpartiet fra 2005-2009, står der intet om en øget pressestøtte.

Den norske mediebranche har nu heller ikke set meget til den lovede forøgelse, fortæller redaktør for Dagsavisen, Carsten Bleness, til Kampanje. Men det har ikke fået ham til at miste håbet:

”Jeg håber selvfølgelig, at pressestøtten øges. Regeringen består af tre partier, som har lovet at opretholde og faktisk øge pressestøtten. En forøgelse af støtten er helt nødvendig, hvis man skal kunne opretholde et mangfoldigt avistilbud for læserne. Jeg mener de 269 millioner, der går til pressestøtte, er en billig pris for mangfoldighed”.

Læs mere på: http://www.journalisten.no

Tilbage til nyhedsbrev



Danske Dagblades ForeningSkindergade 71159 København KTelefon 3397 4000Fax 3314 2325E-mail: ddf@danskedagblade.dk