DILEMMA: Er vi blevet en flok af kopister og snyltere der kun tænker på i dag?
Lige siden jeg for efterhånden længe siden blev journalist, har jeg oplevet – og indimellem også følt – forargelsen over, at andre bare ”hugger” historierne.
Fra forskellige vinkler har jeg oplevet det, når de store aviser ”stjal” idéerne eller endda hele historien fra de små aviser; når de store skrev de regionale radionyheder af; når DR´s regional-radioer huggede historier fra lokalaviserne; når Radioavisen snuppede historierne fra de store morgenaviser uden at nævne, hvor de kom fra osv. osv.
At journalister og medier lader sig inspirere til historier, citerer og indimellem også går over grænsen, er det intet nyt i. Men der må være en grænse.
Det er som om vi mange steder i mediebranchen har ændret adfærd og er i gang med at ødelægge det journalistiske øko-system – bare for at gå efter de helt kortsigtede gevinster – uden tanke for, at det udhuler publicisternes evne til at overleve og uden at tænke på, hvad det betyder for samfundet lidt længere ude i fremtiden.
Det er især digitaliseringen, der har ændret både medieproduktionen og brugen af medier. Digitaliseringen har gjort det meget, meget let at kopiere. Tidligere skulle vi da i det mindste skrive det af. Nu kan det gøres så let som ingenting, og er der efterhånden nogen, der tager det rigtigt alvorligt længere, at der findes en ophavsret?
De fleste mediearbejdspladser har en rigtig dårlig økonomi, og der skal spares penge. Samtidig skal der helst udgives på flere platforme, ja mindst på to ad gangen. Kort sagt skal færre journalister producere mere, så tempoet er øget de fleste steder, og derfor ligger det vel også lige for, at man klarer opgaven med en pæn del kopier.
F.eks. har magasinet Journalisten i sit seneste nummer optalt samtlige nyhedshistorier på netsiden avisen.dk i uge 24 og sammenlignet med Ritzau Net, altså Ritzaus nyhedstjeneste til web-sider.
Alle nyhedshistorier på Avisen.dk leveres af Newspaq, og her var under halvdelen af historierne egne historier. 158 historier, svarende til 57 procent, var citater - over for 119 med kontakt til egne kilder. Tilsvarende var 16 procent (68 stk.) fra Ritzau Net kopihistorier/citater, mens de 84 procent (351 stk.) var egenproducerede.
DR gennemførte den 7. maj et forsøg med at producere nyheder på en ny måde, forsøget blev ifølge magasinet Journalisten også kaldt den Ritzau-fri dag. Ifølge den interne DR-evaluering udgjorde fire researchere DR Nyheders eget lille nyhedsbureau den 7. maj. Til sammen producerede de i løbet af dagen cirka 200 telegrammer og nyhedsinformation, som kunne anvendes i stedet for Ritzaus tjenester, fremgik det af artiklen i Journalisten.
Heller ikke Ritzaus Bureau kan sige sig fri. Vi citerer dagligt – i uge 24 altså 16 procent af vores web-historier – en del historier fra andre medier. Det sker også, at vi går for vidt, når det går hurtigt. At vi kopierer uden at citere. Tidligere på året havde vi et eksempel på, at vi var gået over grænsen. Vi indgik forlig, betalte, strammede op – og var flove.
Sammen med InfoMedia har Ritzau i de seneste måneder udviklet og testet et ny play-analyse-værktøj, der kan bruges til at finde ud, hvor meget vores kunder bruger Ritzau-indholdet, så kvaliteten kan forbedres. Og så kan det altså også spore misbrug, kopier og tyveri af stof. Vi vil anvende værktøjet til begge dele, samtidig med at vi på redaktionen holder et anstændigt niveau, når der citeres.
Kopijournalistikken udhuler mediebranchen, så der bliver endnu færre penge tilbage, og så medierne bliver ringere til at løse samfundsopgaven. Derfor bør vi overveje, hvad vi i fællesskab mere kan gøre for bremse kopijournalisterne, f.eks. via Digitale Publicister eller andre brancheorganisationer. Og det kan ikke gå hurtigt nok.