DILEMMA: Hurtigere, højere, stærkere - om de mange krav til fremtidens journalister
Af Mark Blach-Ørsten, studieleder på Journalistik, Roskilde Universitetscenter
Fremtidens journalister mødes med ’olympiske’ krav fra deres kommende arbejdsgivere. De skal kunne mere end deres forgængere. De skal være hurtigere, mere omstillingsparate, mere tekniske, mindre fokuserede på at se deres navn bøjet i neon og villige til at arbejde for en lavere løn. Er den næste generation af journalister klar over disse krav, er journalistuddannelserne?
Svaret fra journalistuddannelsen på RUC er ja, og jeg tør godt gætte på, at svaret vil være det samme fra DJH eller SDU. For kravene, der møder fremtidens journalist, er på mange måder de samme krav, som møder alle andre faggrupper i samfundet.
Kravet om mere og bedre uddannelse møder ikke kun journalister, men alt fra jurister til sosu-assistenter. Kravet om øget produktivitet hos den enkelte medarbejder genlyder fra plastindustrien til gangene på universiteterne. Kravet om økonomi og markedsforståelse er enslydende fra forlagsbranchen til sundhedssektoren. Og kravet om bedre forståelse og udnyttelse af ny teknologi lyder fra den globale medievirksomhed til den lokale kommune.
Dermed ikke sagt, at journalisterne ikke står i centrum for denne samfundsudvikling, for det gør de på mange måder. Når produktion, bearbejdning og formidling af informationer bliver fundamentalt for samfundets udvikling, som det sker i disse år, er det klart, at journalister på mange måder befinder sig i frontlinjen.
Bogen ’Hvor kommer nyhederne fra’ viser, at der produceres meget mere journalistik i dag end for ti år siden af næsten det samme antal journalister. Flere platforme er kommet til, og arbejdet som journalist er i hastig forandring. Kravene til fremtidens journalist kommer med andre ord et sted fra. Men de er nok alligevel krav, der er født mere af nutidens umiddelbare behov end af et klart billede af fremtidens journalistiske landskab. Det er dog selvfølgelig muligt at gøre sig tanker om dette fremtidige landskab.
På indholdssiden vil journalistik være mange flere ting i fremtiden, det skal studerende forberedes på. Underholdning, gossip, boligstof, rejsestof osv. er kommet for at blive. Når det gælder platforme vil nye komme til, uden at de gamle nødvendigvis forsvinder. Så meget er alle enige om.
Men hvad ellers?
Bogen ’Hvor kommer nyhederne fra’ viser, at professionelle kommunikatører fra partier, interesseorganisationer, tænketanke, det private erhvervsliv osv. alle bruger journalistikken til at få deres budskaber ud. Nye journaliststuderende skal derfor have en endnu bedre forståelse for journalistikkens historie og samfundsrolle. For når informationer bliver centrale i udviklingen af samfundet, må man også lære at skelne mellem de forskellige informationsformer. Journalistikken tilbyder troværdig information, og den troværdighed bør sikres endnu bedre i fremtiden.
På RUC kombineres Journalistik med fag som Sociologi, Virksomhedsstudier, Historie, Kulturstudier og mange flere. Og ligesom journalistikken i dag knopskyder i de ovennævnte lettere genrer, vil fremtidens nichemedier i højere grad dyrke specialiseringen og den faglige dybde inden for særlige stofområder.
Endelig vil det være sådan, at fremtidens journalister i højere grad selv vil komme til at stå med ansvaret for innovation og udvikling. Det gælder både de flere, der i fremtiden vil skulle ernære sig som selvstændige, og de færre, som vil være fastansat på et medie. På RUC vil iværksætteri og innovation således være nøgleord for fremtidens journalister, og det første hold har lige gennemgået et forløb, hvor man ud over indhold satte fokus på kreativitet, PR forretningsplaner og finansiering.