Af Richard Wraae og Kamilla Harritsø, Digitale Medier, Fynske Medier
Indtægterne på printaviserne falder betydeligt mere end nye forretningsområder kan nå at opveje tabet. Det er kun ganske få netaviser i verden, der har succes med egentlig indholdsbetaling, og det er primært engelsksprogede nichesites, fx politico.com. I Danmark er det maksimalt mulige marked på under 4 mio. potentielle brugere, når alle under 12 år er sorteret fra – det er kun lidt flere end der bor i Berlin. Derfor har den eneste forretningsmodel, der har vist duelighed, været den rene annoncemodel.
Hvordan udnytter vi mediehusenes nyhedsmaskine til nye forretningsområder, hvor vi rent faktisk tjener penge på indholdet?
Netavisernes muligheder
I dag tjenes pengene på at have mange sidevisninger, men der er også penge i at have brugeren mere i fokus. Tabellen øverst viser sidevisningerne for de 10 største netaviser i Danmark i november måned, mens tabellen nederst viser gennemsnittet af sidevisninger pr. besøg og dermed hvor godt indtjeningspotentialet er udnyttet.
Selvom man samlede hele landets nyhedstrafik på ca. 400 mio. sidevisninger per måned på et enkelt site, ville det langtfra kunne erstatte printomsætningen i et større dansk mediehus.
Vi kan tjene penge på dovenskab
En undersøgelse fra Boston Consulting Group viser, at op mod 60 % af brugerne gerne vil betale for indhold – bare ikke ret meget. Vores påstand er, at betalingsvilligheden stiller krav til eksklusivitet (indhold, de ikke kan få andre steder), fordele og convenience.
Med mobilen som platform er informationsteknologien altid lige ved hånden, og efterhånden som teleselskaberne har forstået, hvordan fremtiden kommer til at se ud, er omkostningerne ved at mobilsurfe flere steder blevet en del af abonnementet. Det giver nyhedsmedierne helt nye muligheder, især når vi kigger på smartphones som fx iPhone og HTC. Vi kan på vores egne medier tydeligt se, at smartphone brugere er langt mere aktive end brugere med traditionelle telefoner. Og udviklingen går stærkt, for 12 måneder siden kunne vi knap måle brugen af smartphones på vores sites – i dag står de for mere end 50 % af al mobiltrafik.
Betalingsprocessen er superenkel, det ved alle, der har en iPhone, hvor man kan købe ”apps” (små programmer) med et enkelt klik på skærmen. Her betaler brugene fra kr. 6,- til flere hundrede kroner per ”apps” uden at have deres betalingskort fremme.
Skal vi tjene penge eller gentage historien?
Mediebranchen er igen på vej til at forære nyhederne væk på den nye platform. Mobilen forener opfyldelsen af det individuelle behov, tilgængelighed, det helt centrale begreb convenience. Som en ekstra bonus har producenterne opdraget brugerne til at betale for indhold i form af fx spil, ringetoner og apps. Betalingsmodellen er så at sige indbygget, så hvorfor ikke få brugerne til at abonnere på små tjenester, der leverer nyhederne på mobilen?
Fidusen skulle være, at softwaren bidrager med en meroplevelse for brugeren, som gør det så meget bedre og lettere at tilgå vores medier selvom skærmen på en mobil kun er 2,5”. Samtidig kunne man selvfølgelig helt lukke for tilgang til hjemmesiden via mobilen og henvise til køb af softwaren. Mulighederne er mange og der kan udvikles mange nye services, som vi endnu ikke har fantasi til at forestille os – helt simpelt, at mobilen bipper, når der er nyt omkring mit fodboldhold.
Vi skal bare som branche blive enige om, at nyhedsindhold på mobilen er en betalingstjeneste. Bevægelsen er allerede i gang, tyske Bild forventer at vil lukke for, at man kan tilgå deres netavis fra en mobiltelefon, med mindre man har et abonnement.
Mobiltelefonen bliver den nye store nyhedsplatform, og vi kan stadig nå at komme til at tjene penge på indholdet.