DILEMMA: Kildebeskyttelsen skelner mellem spindoktorer og whistle blowere
Af Oluf Jørgensen, mediejurist, Journalisthøjskolen
”Jeg har en fortrolig oplysning, som jeg gerne vil dele med dig”. Sådan lød det måske, da en TV 2-journalist tog telefonen i 2007 som start på det, der er nu er kendt som lækagesagen. Oplysningen i 2007 handlede om, at jægersoldater stod foran udsendelse til Irak. Det vigtige aktuelle spørgsmål er, om oplysningen kom fra en kilde i Forsvarsministeriet, og hvor tæt denne kilde var på forsvarsministeren.
Et løfte om kildebeskyttelse skal holdes. Men hvad med de grumsede situationer, hvor en kilde forventer fortrolighed, men journalisten ikke har givet et løfte? Skal myndigheder fritages for ansvar for oplysninger, blot en talsmand fra myndigheden havde en forventning om anonymitet i medier?
DR’s øverste ledelse har afvist at offentliggøre den lydfil, som vi alle venter på at høre, fordi den muligvis kan belyse lækagen fra 2007. DR henviser ikke til, at der er lovet kildebeskyttelse, men at kilden ikke var informeret om optagelsen. Tilsyneladende har den offentlige interesse for lydfilens indhold ingen betydning for DR’s øverste ledelse.
Skal medier love beskyttelse til en kilde, der repræsenterer en myndighed? I så fald kan myndigheden styre informationsstrømmen uden at stå til ansvar. Hvordan kan offentligheden holde fast i det politiske ansvar, hvis medier giver myndigheder mulighed for at plante informationer anonymt?
Skal journalister og medier publicere oplysninger om fortrolige forhold om forsvarets indsats i en krigssituation? Hvad har størst vægt: Hensynet til offentlighed og demokratisk debat om den danske krigsførelse eller hensynet til fortrolighed for at undgå risici for soldaters liv. Præcise oplysninger om planlagte/igangværende operationer skaber alvorlige risici og bør derfor ikke publiceres. Spørgsmålet er, om oplysningen i 2007, der handlede om udsendelse men ikke om konkrete operationer, skabte reelle risici for soldaterne?
Ansvaret for lækagen fik stor offentlig interesse, og der blev rejst beskyldninger mod politikere i Udenrigspolitisk Nævn. TV 2 vidste tilsyneladende, at denne beskyldning var usand, men gjorde intet for at fjerne den. Det havde ellers været nemt for TV2 at oplyse, at kilden ikke var en politiker.
Det er vigtigt at kende forskel på spindoktorer og whistle blowere. Meningen med kildebeskyttelse er at styrke ytringsfriheden for troværdige personer, der ikke kan komme til orde uden at risikere fyring eller andre sanktioner. Talsmænd fra myndigheder har ikke brug for beskyttelse i medier, det har whistle blowere.
Journalistik og medier har til opgave at bidrage til den demokratiske kontrol af magtudøvelsen i samfundet. Kildebeskyttelse kan i særlige tilfælde være nødvendig for at afdække magten. Kildebeskyttelse er et værn for en person, der er i klemme. Meningen er ikke at give beskyttelse til en myndighed. Det har de øverste chefer i både TV2 og DR tilsyneladende misforstået.
Skribentens synspunkter i DILEMMA er ikke nødvendigvis sammenfaldende med Danske Dagblades Forenings.