For en måned siden, påpegede DR-nyhedschef Ulrik Haagerup efter en forsøgsdag uden Ritzau i hele DR, at public service-mediehuset sagtens kunne sig uden at få nyhederne leveret direkte til skærmen af Ritzau.
Nu har DR alligevel valgt at indgå i et samarbejde med Ritzau ved at købe nyhedsbureauets Mediepakke 2.
Den giver DR Ritzaus komplette nyhedsovervågning, automatisk opdatering af DR's hjemmesider og faktabokse samt kildemateriale til DR's medarbejdere til 'Gør det selv journalistik'. Endelig vil pakken også indeholde et flow af færdige indslag og råvideo til brug til egne DR-indslag, skriver journalisten.dk.
Forskellen fra tidligere er, at Ritzaus Bureau med sit nye ”kundetilpasningsprojekt” i højere grad kan levere skræddersyede nyheder til DR’s platforme, og det har givet bonus:
”Vi har købt pakken af Ritzau, fordi vi er medejer af nyhedsbureauet. Og så satser vi da også på, at der bliver leveret noget, vi kan bruge”, siger Ulrik Haagerup til journalisten.dk og afviser samtidig, at DR kommer til at spare mandskabstimer med den nye Ritzau-pakke.