DR vil styrke udland, regioner og nyheder

Oprettelsesdato 23. april 2010

Fokus på "kvalitet frem for kvantitet" i ny programstrategi, som skal give plads til kommercielle kanaler.

DR har præsenteret sin programstrategi for 2011 med en ambition om ikke at skabe mere, men bedre indhold på radio, tv og net for licensen.

Det betyder bl.a., at DR vil prioritere globalt og regionalt indhold med henholdsvis flere tilknyttede stringere og flere sendevogne. Også TV Avisen 18.30 skal være længere.

På radiosiden planlægger DR at have færre, men bedre kanaler, fortæller DR's mediedirektør Mikael Kamber. Det betyder flere "rigtige" indholdsfokuserede kanaler formidlet af værter på DAB og færre rene musikkanaler. Der skal skabes public service-DAB-kanaler, som retter sig mod børn, unge og ældre. Derudover planlægges kanaler for rytmisk musik, populærkultur og -musik samt en talekanal med kulturindhold.

Intentionen er bl.a. "at give god plads til nye kommercielle kanaler på DAB, så der kan opstå en bedre balance mellem public service og de kommercielle kanaler", som det hedder i DR's pressemeddelelse. Også på online-siden vil man i fremtiden trække sig fra nogle områder. DR vil bl.a. udvikle færre spil og mere og bedre on demand og mobilt indhold.

Kenneth Plummer understreger i pressemeddelelsen, at de mange nye satsninger og initiativer hænger tæt sammen med udfaldet af det kommende medieforlig.

Tilbage til nyhedsbrev


Danske Dagblades ForeningSkindergade 71159 København KTelefon 3397 4000Fax 3314 2325E-mail: ddf@danskedagblade.dk