DR's fiktionschef siger stop

Oprettelsesdato 23. oktober 2009

Divisionschefen for DR Fiktion, Lars Bredo Rahbek, har valgt at sige sin stilling op, efter at han har siddet cirka ni måneder i stolen, meddeler DR.
Den erfarne filmmand kom til DR den 15. januar i år, efter at han havde været producer i 10 år hos Nimbus Film. Men Lars Bredo Rahbek erkender nu, at han ikke er den rette i spidsen for DR’s radio- og tv-dramatik.

”Mit hjerte banker stadig for public service og fiktion, men efter ni måneder må jeg sande, at min kreativitet og mine visioner kommer bedre i spil andetsteds. Derfor må jeg videre,” siger Lars Bredo Rahbek, der forlader DR den 1. december.

DR’s programproduktionsdirektør Mette Bock siger, at det er ”med inderlig beklagelse”, at hun har modtaget Lars Bredo Rahbeks opsigelse.

Mette Bock overtager midlertidigt også stillingen som fiktionschef, mens DR leder efter en ny til posten i den kommende tid.

Tilbage til nyhedsbrev



Danske Dagblades ForeningSkindergade 71159 København KTelefon 3397 4000Fax 3314 2325E-mail: ddf@danskedagblade.dk