Ekstra Bladet kritiseres for dækning af mordsag
Politiske ordførere vil have "stramninger" - bøder og styrkelse af Pressenævnet.
Ordførere fra flere partier kritiserer Ekstra Bladet for håndteringen af sagen om mordet på Maria Møller Kristensen, hvor avisen i flere dage har bragt foto, navn og personlige detaljer på en mordsigtet mand, hvis sigtelse senere blev frafaldet pga. manglende DNA-match.
Politiske ordførere fra begge sider melder sig klar til at stramme lovgivningen på området. Retsordfører for De Konservative, Tom Behnke, mener ifølge Berlingske.dk, at der skal nogle spilleregler til.
Socialdemokraternes medieordfører, Mogens Jensen, mener over for Ritzau, at hårdere sanktioner - større bøder og erstatninger til de krænkede - for overtrædelse af de presseetiske regler vil mindske risikoen for, at uskyldige hænges ud i medierne.
Også medieordfører hos Venstre, Ellen Trane Nørby, ser en stramning af lovgivningen som en mulighed. Ifølge Politiken vil Venstre styrke Pressenævnet, så en entydig kritisk udtalelse fra nævnet over for et medie "per automatik fører til en erstatningssag i det civile retsvæsen".
De konservative har desuden været fremme med et forslag om navneforbud i tilsvarende sager.
Kommentator Leif Blædel skriver i Weekendavisen, "at sige i den konkrete sag, at man vil udvide pressenævnets kompetence er skinbarligt vrøvl. Havde den været 100 gange så stor som i dag, ville den ikke et sekund have frelst den uskyldige mand fra udhængning".
Årsagen er, at nævnet kun bedømmer overtrædelser, når en krænket selv henvender sig.
Og det gør kun de ressourcestærke. "Alle andre, især samfundets små, kan medierne trampe på, som de har lyst, og det gør de rask væk, når de finder det givtigt."
Ligeledes kalder han også forslaget om, at pressenævnskritik automatisk skal føre til civil erstatningssag for vås: "En erstatningssag forudsætter, at den krænkede selv anlægger den - ingen automatik kan føre til en retssag ved det civile retsvæsen."
Det store problem er ifølge Blædel, at de eksisterende presseetiske regler ikke efterleves. "De siger udtrykkeligt, at medierne ikke bør navngive mennesker, som kun er mistænkte eller sigtede". Men politikerne er ikke magtesløse, hvis de vil afskaffe udhængning af uskyldige mennesker: "De kan slet og ret vedtage, at det er forbudt under strafansvar at navngive mennesker, som er mistænkte eller sigtede for kriminelle forhold."