Ekstra Bladet vil have flere journalister og færre redaktionssekretærer

Oprettelsesdato 9. oktober 2009

Over de næste par år vil sammensætningen af de cirka 330 ansatte på Ekstra Bladet ændre sig, så der bliver færre, der producer printavisen som fx redaktionssekretærer, og flere, der producerer indhold.

”Vi går målrettet efter at forenkle produktionen løbende, så vi bliver mere effektive og i stedet kan frigive kræfter til at lave det journalistiske indhold, som det vi er gode til - på nettet og på tv og i avisen”, siger chefredaktør Poul Madsen, Ekstra Bladet, til Mediawatch.

Konkret betyder det, at der bliver færre redaktionssekretærer, layoutere og produktionsledere. I forhold til sidste år har Ekstra Bladet ifølge Poul Madsen otte til 10 færre ansat i produktionsleddet - og næsten tilsvarende lige så mange flere journalister til indholdsproduktion.


”Det er en udvikling, der fortsætter de kommende år. Vores mål er en produktivitetsforøgelse på fem procent om året frem til 2011 for at sikre en større effektivitet. Det er heldigvis blevet meget nemmere at producere avis i dag, og det skal vi udnytte”, siger chefredaktøren til Mediawatch.

Læs mere på: http://mediawatch.dk

Tilbage til nyhedsbrev



Danske Dagblades ForeningSkindergade 71159 København KTelefon 3397 4000Fax 3314 2325E-mail: ddf@danskedagblade.dk