Ekstra Bladets redaktionsledelse bliver udvidet med ny webtv-nyhedschef

Oprettelsesdato 6. november 2009

Ekstra Bladets web-tv ekstrabladet.tv får 39-årige Heine Jørgensen som nyhedschef, og han vil endvidere indgår som en del af avisens redaktionsledelse.

"Heine Jørgensen har spillet en helt central rolle i, at Ekstra Bladet TV løbende har nået nye højder. Både i kvaliteten af indholdet og i de konstant voksende seertal. Derfor er det også naturligt, at han nu træder ind i ledelsen af tv-redaktionen på Ekstra Bladet, hvor han vil være med til at sikre, at vi udbygger vores ledende position på webtv-markedet”, siger Anders Refnov, redaktør og chef for Ekstra Bladet TV, i en pressemeddelelse.

Heine Jørgensen har i mere end 10 år arbejdet som undersøgende multimediejournalist i DR, på Nordjyske Medier og på gratisavisen 24timer. De seneste par år har Heine Jørgensen arbejdet på Ekstra Bladet. Først i avisens gravegruppe og senere som jourhavende på Ekstra Bladet TV.

I oktober var der ifølge pressemeddelelsen 6,3 millioner visninger af indslag på Ekstra Bladet TV.

Tilbage til nyhedsbrev


Læs mere om


Danske Dagblades ForeningSkindergade 71159 København KTelefon 3397 4000Fax 3314 2325E-mail: ddf@danskedagblade.dk