Expressen vil ikke sløre fotos af fodboldbøller

Oprettelsesdato 2. oktober 2009

Efter at den svenske fodboldsæson har været plaget af hooligans, som er løbet ind på banen, har fyret fyrværkeri af og kastet sten efter politiets heste, har Expressen besluttet, at den ikke længere vil sløre ansigtstrækkene på fotos af de voldelige tilhængere, skriver dagensmedia.se.

”Jeg synes, at den, som kaster sten efter politiets heste på offentlig vej eller trænger sig forbi sikkerhedsvagterne inde på stadion, må acceptere offentlighedens fordømmende blik,” skriver chefredaktør Thomas Mattsson i sin blog.

”Det vil også fortsat være Expressens grundholdning, at den som agerer på den måde, ikke skal afidentificeres på pressefotos. Deltager man i voldeligheder på offentligt sted, for eksempel når en demonstration løber af sporet og politiet angribes, er man selv ude om det, når man ser sig selv i avisen”, skriver dagensmedia.se.

Tilbage til nyhedsbrev



Danske Dagblades ForeningSkindergade 71159 København KTelefon 3397 4000Fax 3314 2325E-mail: ddf@danskedagblade.dk