Siden 1957 har Pressens Uddannelses Center i Vennelystparken i Århus været en central ramme om journalistisk og pressefotografisk uddannelse og efteruddannelse i Danmark og Norden. Men nu er det slut. Med virkning fra den 1. januar 2010 har Aarhus Universitet overtaget bygningerne.
På vegne af brugerne og ejerne vil Dansk Journalistforbund, Nordisk Journalistcenter, Update og Danske Dagblades Forening gerne sige farvel til de hyggelige rammer. Det gøres ved en afskedsreception onsdag den 16. december kl. 14 til 16, hvor brugere og venner af huset er velkomne. Adressen er Vennelystparken, Høegh-Guldbergs Gade 4, 8000 Århus C.