Nordjyske driver redaktionen videre alene
Som et led i en række større omstruktureringer har Fyens Stiftstidende valgt at opsige det mangeårige samarbejde med Nordjyske Stiftstidende om en fælles redaktion på Christiansborg.
Den fælles Christiansborg-redaktion omfatter i dag tre fastansatte journalister samt en praktikant, hvor praktikanten hidtil er kommet på skift fra de to mediehuse.
De fastansatte på Christiansborg - Martin Hein, Karin Axelsson og Anne Randby Toft er på kontrakt hos Nordjyske, der ønsker at drive en Christiansborg-redaktion videre alene.
I en opsigelsesperiode vil Fyens Stiftstidende endnu have adgang til stof leveret fra den fælles redaktion.
Pr. 1. marts ansættes i stedet Troels Mylenberg som politisk redaktør. Læs mere herom længere nede i nyhedsbrevet.