Så kan der allerede nu sættes kryds i kalenderen 8.-9. november, hvor Danske Dagblades Forening inviterer til den årlige begivenhed ’Mediekonferencen’, der holdes i forbindelse med foreningernes generalforsamlinger.
Mediekonferencen varer fra tirsdag 8. november kl. 11. Foruden plads til en række gode oplæg, paneldebatter og tid til netværk er det også på denne konference, at DDF hylder årets bedste avisdesign på print og web.
Kåringerne sker om aftenen i forbindelse med den festlige middag, der afløser den traditionelle middag efter generalforsamlingerne. Disse holdes onsdag 9. november, når Mediekonferences formiddagsprogram er slut og ventes afsluttet omkring kl. 16.00.
DDF’s bestyrelse imødekommer med dette program ønsket om et mere koncentreret forløb med kun én middag, som vil gøre det lettere for flere ledende medarbejdere at deltage i hele programmet.
Læs mere om Mediekonferencen 2011.
Læs mere om tilmelding til Årets Avisside og Årets Webavis
Læs mere om generalforsamlingerne 2011