En artikel i Aftonbladet Kultur om illegal organsmugling har givet anledning til en diplomatisk krise i Sverige. Israels ambassadør kræver nu, at den svenske regering tager afstand fra det, der bliver kaldt en ”racistisk” tekst, skriver Dagens Media.
Baggrunden er en stor korruptionshistorie, der netop er dukket op i USA. Ifølge journalisten Donald Boström lyder anklagen, at den israelske hær stjæler organer fra dræbte palestinænsere og sælger dem til op mod 160.000 dollars til velbjærgede amerikanere, der er trætte af at stå på sygehusenes ventelister.
Reaktionerne på artiklen har været massive:
”Så godt som samtlige israelske medier, de internationele nyhedsbureauer, flere europæiske medier og en mailkampagne, hvor det tikker ind med cirka 100 mails i timen til mig, vrænger sin afsky ud og anklager mig for at have tilladt publiceringen af et historisk og dybt antisemitisk billede af jøder og blodtørst”, skriver Aftonbladets chefredaktør Jan Helin i sin avis.
Også på den svenske ambassade i Israel valgte man først at fordømme artiklen i en udtalelse onsdag eftermiddag, men allerede sammen aften blev udtalelsen fjernet igen, og det svenske Udenrigsministeriet meldte via sin pressechef, at man ikke vil støtte den kritiske udtalelse.
”Ambassaden har bragt udtalelsen på lokalt initiativ. UD skulle ikke have gjort det samme. UD har respekt for den svenske ytringsfrihed og censurerer ikke artikler i svensk presse om udenlandske forhold”, lyder det til Aftenbladet.
Læs mere på: http://www.dagensmedia.se