JP fornyer weekenden

Oprettelsesdato 8. januar 2010

Fredagens Puls, ny kultursektion om lørdag og bilmagasinet Tour om søndagen.

Fra denne weekend er der premiere på Morgenavisen Jyllands-Postens nye weekendaviser. Der kommer ny kultursektion i JP om lørdagen med titlen '2. sektion KULTUR', fredagens sektion Puls bliver helliget mad, vin og sundhed - og Jamie Oliver-opskrifter. Og søndagens bilmagasin TOUR relanceres som et livsstilsmagasin mest for mænd.

"Med dette initiativ giver vi læserne endnu mere kultur. Der vil være noget for dem, der ønsker et bud på ugens bedste film, bog eller kunstudstilling. Og der vil være noget for dem, der ønsker fordybelse, bred orientering om tendenser i kulturlivet og kritisk journalistik", siger kultur- og opinionsredaktør Flemming Rose, Jyllands-Posten, i en pressemeddelelse.

"Med de nye initiativer forstærker vi vore weekend-aviser markant. Foruden det nye kulturtillæg sætter vi øget fokus på en af danskernes helt store interesser i disse år - mad og gastronomi - og vi tilfører vores bilmagasin et pift mande-livsstil. Vi forventer os meget af oprustningen", siger ansvarshavende chefredaktør Jørn Mikkelsen, Jyllands-Posten.

Tilbage til nyhedsbrev



Danske Dagblades ForeningSkindergade 71159 København KTelefon 3397 4000Fax 3314 2325E-mail: ddf@danskedagblade.dk