Jyllands-Postens Mediariet byder elever velkommen på Rådhuspladsen

Oprettelsesdato 13. november 2009

Flere end 200.000 skoleelever har gennem de seneste 13 år leget journalister for en dag i Jyllands-Postens Mediarier, og endnu flere er på vej i den nyeste udgave, der i moderniseret form ligger side om side med Pressen i JP/Politikens Hus på Rådhuspladsen, skriver Svingdøren, Politikens personaleblad.

I Mediariet træder eleverne fra 9.-10.klasse samt de første år af ungdomsuddannelserne ind i et interaktivt oplevelsesrum, der består af en række redaktioner og et væld af journalistiske kilder fordelt i en verden af teaterkulisser. Og der er rift om pladserne, fortæller Lise Kristoffersen, der er daglig leder af Mediariet:

Mediariet er booket hver dag helt frem til maj. Mange skoler kommer igen år efter år, fordi de ser Mediariet som et rigtig godt supplement til den almindelige undervisning. Her prøver eleverne i praksis at være kritiske over for kilder og at samarbejde om at indsamle informationer”, siger hun til Svingdøren.

Mediariet får besøg af omkring 10.000 skoleelever om året.

Se mere på: www.mediarium.dk

Tilbage til nyhedsbrev


Danske Dagblades ForeningSkindergade 71159 København KTelefon 3397 4000Fax 3314 2325E-mail: ddf@danskedagblade.dk