LEDER: Dagbladenes oplæg til den nye medieaftale giver forslag om støtte til digitale medier
Sidste fredag præsenterede Rambøll og Anker Brink Lund deres kortlægning af mediestøtte i Danmark. Den blev ledsaget af tre fremtidsscenarier til inspiration for medieaftaleforhandlingerne, som de politiske partier tager fat på i nær fremtid.
Selve kortlægningen af mediestøtten er forbilledlig. Scenarierne er naturligvis subjektive forslag, som bygger på de anskuelser, som de tænksomme udredere har erhvervet før og under arbejdet med kortlægningen.
Det første scenarie er i det store hele en videreførelse af det hidtidige støttekompleks. Det sidste gør al mediestøtte platformsneutral og kræver, at et udvalg ser på hver enkelt støttemodtagers redaktionelle indsats før tildeling af støtte. Endelig præsenteres et mellemscenarie, der tager udgangspunkt i det nuværende system, men rummer forskellige reparationer på svagheder ved det, som forfatterne har identificeret. Enhver kan finde udredningen på Styrelsen for Bibliotek og Mediers hjemmeside på dette link: http://www.bibliotekogmedier.dk
Dagbladene har to støtteordninger af meget stor daglig betydning, nemlig 0-momsen på bladsalg samt distributionsstøtten. Dertil kommer en mindre ordning, Dagbladsnævnet, der har en grundkapital på 70 mio. kr. til tre forskellige støtteformål. De tre formål er etablering af nye dagblade, omstillingsstøtte ved forretningsomlægninger til sikring af fremtiden og endelig saneringsstøtten, som kan træde ind, hvis et dagbladshus er ved at miste det økonomiske greb om hverdagen og må hjælpes på plads med en fornuftig økonomi som forudsætning for fremtidig virksomhed.
Ved indledningen til medieforhandlingsperioden har DDF gennemgået sine ønsker til det næste medieforlig.
0-momsen opstod straks, da først omsen og siden momsen blev opfundet og har derfor snart 40 år på bagen. Ordningen er i den grad en del af den daglige drift, at det vil være skæbnesvangert at ændre den. Den skaffer jo i bund og grund læserne en avis 20 procent billigere, end den ellers ville have været.
Distributionsstøtten gør, at enhver avis kan erhverves til samme pris i hele landet: Støtten er nødvendig, bl.a. fordi dagbladene som medieform er meget kostbar at fremstille mht. trykning og distribution. Det er stadig over 80 % af befolkningen, der gennem ugen læser mindst én betalingsavis, og antallet af daglige læsere er næsten 60 % af alle voksne fra 12 år og opefter. Avisen er derfor et stærkt efterspurgt medie. Men dagbladshusene spinder ikke guld på virksomheden, og distributionsstøtten på 350 mio. kr. om året er i normale år netop, hvad der skal til, for at branchen kan holde skindet på næsen økonomisk. Her under finanskrisen er behovet naturligvis eklatant.
I DDFs mediepolitiske oplæg, der publiceres i løbet af oktober måned, foreslår foreningen, at den tredje ordning, Dagbladsnævnet, åbnes imod de nye digitale medieformer. De 70 mio. kr. i grundkapitalen foreslås indtil videre reserveret det ene af de foreskrevne formål, nemlig støtte til sanering af dagblade, der er i en livstruende økonomisk situation. Den årlige bevilling supplerer denne grundkapital op til de 70 mio. kr. De midler, der derudover er til rådighed, foreslår dagbladene anvendt til en platformsneutral støtte, der kan søges af alle medier, ikke mindst digitale, som kan opfylde de grundkrav, der i forvejen er stillet i ordningen vedr. samfundsrelevant indhold til en målgruppe af en vis bredde mv.
Hvis det politisk anses for hensigtsmæssigt, vil det naturligvis være muligt at lægge flere penge i Dagbladsnævnet. Spørger man, hvor de skal komme fra, kan de f.eks. skaffes ved at tage låget af erhvervslivets medielicens, der af grunde, der fortoner sig i tågen, er begrænset til kun 66 mio.kr. for det samlede danske erhvervsliv. Et alternativt finansieringsforslag kunne være at benytte nogle af de licensmidler, der i dag går til DRs omfattende virksomhed på internettet, som DDF de seneste år har sat spørgsmålstegn ved.
DDFs forslag til den kommende medieaftale omfatter nemlig også kommentarer til public serviceaktiviteter, der ligger ud over radio- og tv med den naturlige forlængelse af udsendelsesvirksomheden på internet. DDF peger nu som før på behovet for begrænsning af public serviceaktiviteterne på nettet og for en opstrammet værditest suppleret med en vurdering af den virkning, nye medieinitiativer fra DR vil have på det private mediemarked. Værditesten, der i dag varetages af DR selv, skal ligesom den nye markedsvurdering overlægges til en neutral myndighed, f.eks. Radio- og tv-nævnet med hjælp fra Konkurrencestyrelsen.