Lisbeth Knudsen får ny bestyrelsespost

Oprettelsesdato 23. april 2010

Lisbeth Knudsen indtræder i bestyrelsen for Huset Markedsføring.

Berlingske Medias koncernchef, Lisbeth Knudsen, træder ind i Huset Markedsførings bestyrelse, skriver markedsforing.dk.

Huset Markedsføring står overfor forandringer efter et underskudsramt 2009, understreger bestyrelsesformand, Michael Raffnsøe.

I den situation vil Lisbeth Knudsen være en stærk kapacitet:

"Lisbeth Knudsens erfaring fra mediebranchen bliver f.eks. virkelig brugbar for os, når specielt mediedelen af Huset Markedsføring skal udvikles, og hendes indtræden i vores bestyrelse sender et signal om, at marketing, kommunikation og medier konvergerer med enorm hast i disse år, og at alle parter kan tilføre hinanden viden, dynamik og indtjening".

Lisbeth Knudsen siger, at hun har lyst til posten, "fordi mediebranchen i alle de former og formater, vi arbejder med nu, er stærkt afhængig af udviklingen af ny viden og nye kompetencer omkring marketing og kommunikation både i egne rækker og hos vore samarbejdspartnere".

Med Lisbeth Knudsens indtræden udvides bestyrelsen fra syv til otte medlemmer

Tilbage til nyhedsbrev


Læs mere om


Danske Dagblades ForeningSkindergade 71159 København KTelefon 3397 4000Fax 3314 2325E-mail: ddf@danskedagblade.dk