I weekenden foregik det 4. Arab Free Press Forum i Beirut, hvor der blev gjort status for den uafhængige arabiske presse. Og det står sløjt til med megen snak, men ingen handling fra de arabiske regeringer, beretter WAN-IFRA, der stod bag konferencen.
”Demokrati eksporteres som et slogan til verden udenfor”, sagde Nidal Mansour, der leder Jordanian Center for Defending Journalism.
Ifølge ham har forfatninger i den arabiske region ingen værdi, når det kommer til at garantere en fri presse og ytringsfrihed. På trods af at de hævder det modsatte, udøver mange stater stadig både redaktionel og kommerciel censur og udnytter det juridiske system til at presse den uafhængige arabiske presse til at rette ind.
Nidal Mansour var én af de mange udgivere, redaktører, journalister og pressefrihedsfortalere fra 25 lande deltog i konferencen, som var tilrettelagt af World Association of Newspapers and News Publishers (WAN-IFRA).
Men selvom regeringerne i den arabiske del af verden arbejder imod pressefrihed og demokrati, er der en stadig stigende interesse i befolkningen og blandt medierne for at flytte samfundet i den retning.
Dels er der opstået et stigende antal arabiske organisationer, der støtter pressefriheden, og som deltog på konferencen. Og dels har internettet givet et begrundet håb med hensyn til pressefrihed og måder at komme udenom censuren i den arabiske verden på. Fra sin seneste rapport, der analyserer mediavaner hos unge mennesker i regionen, understregede professor Jad Melki fra American University i Beirut det stigende forbrug af nye media kilder og så en tørst efter nyheder - især på arabisk – som et tegn på interesse for samtidsanliggender.
Læs mere på: http://www.wan-press.org/arabfreepressforum/home.php
Journalister i mange lande står overfor vold og forfølgelse fra offentlige embedsmænd, kriminelle og terrorister, med angreb og chikane som daglige hændelser for mange af dem, som udfordrer undertrykkende regeringer, rapporterer fra konflikter og undersøger korruption og forbrydelser.
Det fremgik af halvårsmødet om den globale pressefrihed hos World Association of Newspapers and News Publishers (WAN-IFRA), hvor rapporten mandag blev præsenteret i Düsseldorf.
Ifølge rapporten er 99 journalister blev dræbt i 2009, og mindst 33 er dræbt siden begyndelsen af 2010. Ydermere er hundredvis blevet tvunget i eksil.
”Historien om hver enkelt af dem er forskellig men samtidig har alle grundlæggende også den samme historie. De blev sanktioneret for at efterleve menneskerettighederne til at informere og udtrykke deres ideer frit – betingelsen for at opnå alle andre rettigheder”, stod der i rapporten.
Rapporten beskriver alle verdensdele, og for Europas og Centralasiens vedkommende fortsætter kulturen med chikane, ydmygelser og angreb på journalister i nogle lande. Et stigende antal nationer foreslår lovgivning, som stiler imod at undertrykke pressefriheden i anti-terrorismens navn, især.
Rusland er fx blandt verdens vanskeligste mediaområder. I april blev en lov introduceret, som skulle modvirke terrorisme og den udvidede definitionen af ekstremisme til også at omfatte kritik af embedsmænd. Loven giver Federal Security Service myndighed til at beordre redaktører til at fjerne artikler, som ”hjælper ekstremister” og ”er uønskede”. Straffen for at negligere henstillinger af den art indebærer bøder og fængselsstraf.
Rapporten kan læses på: http://www.wan-press.org/article18551.html