MediaWatch A/S lancerede onsdag DigiWatch (digi-watch.dk) - et nyt site, som skriver om alle aspekter ved online markedsføring. Sitet er fortrinsvis henvendt til annoncører, mediebureauer og marketingfolk i store og mellemstore danske virksomheder, der står over for den store udfordring at skulle navigere på et digitalt hav i stadig forandring, skriver MediaWatch.
Jon Lund, netekspert og tidligere direktør for FDIM, har indgået en aftale med det nye site. Fremover vil man kunne læse Jon Lunds ugentlige Digital View-rapporter som en del af abonnementet.
Sitet er bygget op omkring et ugentligt nyhedsbrev, som sendes ud om onsdagen og vil som MediaWatch være abonnementsbaseret.