Mediernes katastrofejournalistik er nødvendig
Men redaktionerne kan blive bedre til at forberede og støtte de udsendte.
I læserbreve og på debatfora har der været en del undren over, at der er eksempler på, at journalisterne har været på pletten i det jordskælvsramte Haiti før nødhjælpsarbejderne.
Men det er ganske naturligt, mener Politikens internationale redaktør Michael Jarlner. Og det er vigtigt at have mediefolk til stede i humanitære katastrofer som Haiti.
"Forestil dig en katastrofe, som ligger hen i et mediemørke. Det er helt sikkert ikke godt for ofrene i forhold til at skabe et folkeligt pres for nødhjælp. Det er meget lettere at fortrænge noget, du ikke har set", siger han i Politiken.
Den svenske ekspert Liselotte Englund, som har skrevet bogen "Katastrofens öga - journalisters arbete på olycksplats", er enig i, at man skal skelne mellem, hvad der er pressens opgave og hvad der er nødhjælpsarbejdernes. Hun fremhæver overfor journalisten.se, at journalisterne selv bliver ramt personligt, og der kan komme en konflikt mellem deres professionelle rolle og deres medmenneskelighed. Derudover mener hun, at redaktionerne godt kan blive bedre til at forberede og støtte deres medarbejdere, som er udsendt til katastrofe- og ulykkesrapportering.
"Der er få gode guidelines. For 10-15 år siden talte man om "debriefing", at man gik i dybden med det samme. I dag ser man det som vigtigere, at der findes social støtte og at man ikke er alene. Bagefter er det også vigtigt, at man går igennem med journalisten, hvor meget arbejde vedkommende kan klare efter at have været med til en sådan begivenhed. Det gælder også, at redaktøren skal være ekstra lydhør".
Mange ting kan gå journalistisk galt under de ekstreme omstændigheder. "Mange fejltagelser bunder i tidspres og uvidenhed, f.eks. når det gælder om at bedømme svært tilskadekomnes tilstand", siger Liselotte Englund, som anbefaler varsomhed, når personer i alvorligt chok bliver interviewet.
"Men man skal også huske, at det kan være svært at finde kilder, som ikke er traumatiserede", siger hun. Det sætter kildekritikken og presseetikken på en prøve. Men alt i alt finder Liselotte Englund, at der begås ganske få fejl i betragtning af de forhold, som mediefolkene arbejder under.
Som en yderligere hjælp forhøjede svenske avis Expressen løssalgsprisen med en krone torsdag. Pengene skal ubeskåret gå til den indsamling, som Expressen og Røde Kors gennemfører i samarbejde. Expressen betaler momsen og skyder lige så mange penge ind, som læserne bidrager med ved at købe avisen.