Metro Grækenland får ny ejer

Oprettelsesdato 25. juni 2010

Metro International sælger sin græske avis til selskabet Voisins Limited

Metro Internationals græske skud på stammen bliver nu solgt fra for at frigøre midler til at investere i nye markeder, siger Metros adm. direktør Per Mikael Jensen i en pressemeddelelse.

Det er selskabet Voisins Limited, der fremover vil udgive Metro Grækenland på franchisebasis. Det resulterer i en engangsomkostning for Metro på cirka 1,8 mio. euro.

"Metro Grækenlands stærke historie og Metros attraktive brand på gratisavismarkedet var afgørende for, at Voisin investerede i Metro Grækenland trods de udfordringer, som den græske medieindustri står over for i øjeblikket”, siger direktør for Metro Grækenland, Fragiskos Monogios, i pressemeddelelsen.

Tilbage til nyhedsbrev



Danske Dagblades ForeningSkindergade 71159 København KTelefon 3397 4000Fax 3314 2325E-mail: ddf@danskedagblade.dk