Metro International skiller sig af med endnu en gratisavis

Oprettelsesdato 21. oktober 2009

Adm. dir. Per Mikael Jensen fortsætter udsalget af Metro Internationals gratisaviser og sælger nu den italienske udgave. Som en del af handlen har Metro International indgået en franchise-aftale med den nye ejer, New Media Enterprises, meddeler selskabet i en fondsbørsmeddelelse, skriver Business.dk.

Med frasalget fortsætter den international aviskoncern med at skille sig af med gratisaviser for at forbedre nøgletallene.

”Aftalen er en af flere handler som Metro International har gennemført i et forsøg på at konsolidere i en række europæiske markeder i tråd med vores strategi. Aftalen giver Metro International mulighed for at holde fast i sin eksisterende globale rækkevidde og paneuropæiske distributionsplatform, der er vigtig for vores internationale annoncører”, siger Per Mikael Jensen ifølge Business.dk.

Læs mere på: http://www.business.dk





Tilbage til nyhedsbrev



Danske Dagblades ForeningSkindergade 71159 København KTelefon 3397 4000Fax 3314 2325E-mail: ddf@danskedagblade.dk