Ministerier giver for lidt og for sen aktindsigt

Oprettelsesdato 2. oktober 2009

Hver femte gang et ministerium modtager en anmodning fra medierne om aktindsigt, bliver anmodningen ikke besvaret inden for de maksimale 10 dage, ikke engang med en kvittering. Det viser et netop afleveret speciale fra RUC, skriver journalisten.dk.

De studerende Camilla Natascha Nivaro og Philip Sune Dam har opgjort, hvor hurtigt ministerierne reagerer, og hvor hurtigt de foretager en egentlig behandling af anmodningerne.
I over halvdelen af tilfældene bliver sagen heller ikke behandlet færdigt inden for 10 dage, hvilket er i strid med loven.

”Det er ikke sådan, at hovedreglen er, at der skal være svar inden for 10 dage. Hovedreglen er, at der skal gives svar snarest – det vil sige inden for én til to dage”, siger Oluf Jørgensen, afdelingsforstander på Journalisthøjskolen, til journalisten.dk.

En forbedring af klagesystemet er et af punkterne i Offentlighedskommissionens betænkning, som er på trapperne.

Tilbage til nyhedsbrev



Danske Dagblades ForeningSkindergade 71159 København KTelefon 3397 4000Fax 3314 2325E-mail: ddf@danskedagblade.dk