Selv om mange aviser verden rundt praler af deres multimedieaktiviteter, vil et nærmere kig ind på deres redaktioner ofte afsløre en anden virkelighed.
Hvis man vil se det for at tro det, er der nu en mulighed for direktører og ledende medarbejdere, som ved selvsyn kan se nærmere på, hvordan velafprøvede multimedieproduktioner godt kan betale sig for nogle af de mest banebrydende mediehuse i verden. Det sker på den kommende Multimedia Newsrooms in Europe studietur, som finder sted 16.-21. maj.
Turen, som bliver organiseret af World Association of Newspapers and News Publishers (WAN-IFRA) og Newsplex, vil omfatte besøg på syv aviser i seks byer og fem lande. Deltagerne vil få mulighed for at dykke ned i og debattere, hvad der giver disse redaktioner succes og gør dem unikke. Både med skaberne bag og med de øvrige deltagere på lederniveau.
"Alle disse virksomheder er i gang med at udvikle innovative måder at levere print, online og mobilt indhold og bruger nye teknologier til at holde trit med skiftende brugeradfærd", siger Dietmar Schantin, som er direktør for WAN-IFRA's division for ledelse og Newsplex.
Tilmelding kan stadig nås på: www.wan-ifra.org/mmnewsrooms-studytour2010.