Murdoch må udsætte betaling af artikler på webben

Oprettelsesdato 6. november 2009

Det er sværere, end han lige havde regnet med. Rupert Murdochs News Corporation skulle efter planen indføre betalingstjenester på selskabets webaviser til juni næste år. Men nu indrømmer Murdoch, at det ikke er lige let at iværksætte planen, skriver Mediaguardian.

”Jeg kan ikke love, at vi klarer at indfri tidsfristen. Tjenesten er under udarbejdelse, men at indføre noget sådant kræver svært meget arbejde”, fortæller Murdoch til Guardian.

Planerne omfatter webaviser som the Sun, the Times, the New York Post og the Australian.

Flere konkurrenter ønsker at prøve det samme som News Corporation. Blandt andre The New York Times har for nylig offentliggjort planer om at indføre betalingstjenester på sit indhold. Andre aktører, som the Guardian, vil fortsat satse på gratis publicering af nyheder på nettet.

Herhjemme har Berlingske Media talt for også at lægge betaling på dele af webindholdet, mens JP/Politikens Hus er mere afventende.

Læs mere på: http://mediawatch.dk

Tilbage til nyhedsbrev


Læs mere om


Danske Dagblades ForeningSkindergade 71159 København KTelefon 3397 4000Fax 3314 2325E-mail: ddf@danskedagblade.dk