New Media Days løfter nu sløret for de første talere, der til november vil give deres vinkel på den medieteknologiske fremdrift. Vil vi om 200 år se tilbage på vor tids udvikling, og konkludere, at økonomisk ruin igen førte til kreativ rigdom?
Den 16. og 17. november byder New Media Days velkommen til 2 dage i selskab med danske og internationale medieaktører, der er en del af denne udvikling.
Én af dem er Googles vicepresident, Vint Cerf, der er en af de få pionerer, der kan omtales som internettets grundlægger. Denne anerkendelse blev cementeret, da han i 1997 modtog hædersbevisningen National Medal of Technology fra præsident Clinton for sin rolle i udviklingen af TCP/IP-protokollerne, eller med andre ord: Internettets bærende arkitektur.
New Media Days er en konference, der afholdes i samarbejde med Danske Dagblades Forening, Danske Mediers Forum, FDIM, FDIH og DR.
Se mere på: http://newmediadays.dk/