For mange dagbladsvirksomheder er det ikke lykkedes at erstatte faldende annonce- og oplagsindtægter på print med tilsvarende stigende indtægter fra digitale media. For at opveje forskellen udforsker dagbladene en lang række nye forretningsmuligheder og nye indtægtskilder.
Disse muligheder undersøges i "New Revenue Models for Newspaper Companies", den seneste rapport fra Shaping the Future of the Newspaper-projektet fra the World Association of Newspapers and New Publishers (WAN-IFRA).
Rapporten undersøger levedygtigheden af betalt online-indhold og en mængde andre muligheder: donationer, medlemskaber og deling af indhold, fondsbevillinger, statsstøtte og skatteundtagelser, mobilabonnementer, non-profit tiltag og hyperlokale web sites.
Men kernepunktet er debatten om "betaling kontra gratis" og dagbladenes muligheder for at tage penge for deres værdifulde indhold on-line. Selv om rapporten dokumenterer offentlighedens generelle modvilje mod at betale for indhold, viser den også, at omkring 10 procent af de loyale læsere er villige til at gøre det.
En passende betalingsform kan give betragtelige indtægter fra de meget loyale brugere, hvilket så skaber flere redaktionelle muligheder for at give dem det kvalitetsindhold, de efterspørger, konkluderer rapporten.
Den går i dybden med adskillige betalingsmodeller inklusive mikrobetalinger og undersøger strategierne hos de dagblade, der udvikler dem, som f.eks. The New York Times, News Corp. og mange andre. Den citerer også de forskere, iværksættere, akademikere og kritikere, som evaluerer potentialet i betalt indhold, og som er med til at udvikle nye forretningsmodeller.
Rapportens resumé og et kapitel om betalt kontra gratis indhold kan downloades gratis både af medlemmer og ikke-medlemmer på www.wan-press.org/article18438.html.