Nyt design og skærpet indhold til Berlingske Nyhedsmagasin

Oprettelsesdato 21. oktober 2009

Det ny Berlingske Nyhedsmagasin er topledernes magasin, der giver indsigt i andre toplederes strategiplaner, netværk, personlige sejre eller nederlag. Magasinet går tæt på udfordringerne på den globale markedsplads og præsenterer nye tendenser inden for teknologi, ledelse og livsstil, skriver Berlingske Media i en pressemeddelelse.

”Der er brug for et eksklusivt magasin, som kan være både frikvarter, pejlemærke og inspiration for landets topledere, det giver vi dem nu med det ny og forbedrede nyhedsmagasin”, siger Berlingske Medias egen topleder, Lisbeth Knudsen, der hører til gruppen af magasinets potentielle kernelæsere.

Sidste gang nyhedsmagasinet var igennem en grundig fornyelse var i 2004.

”Der stilles hele tiden krav om fornyelse og omstilling til virksomhedernes ledelser og til de produkter, vi tilbyder. De krav om fornyelse har vi også konfronteret os selv med på Berlingske Nyhedsmagasin, og resultatet er blevet et mere moderne og mere indholdsmættet magasin. Jeg er yderst tilfreds med resultatet og glæder mig til at se, hvordan det bliver modtaget”, siger Lisbeth Knudsen i pressemeddelelsen.

Man kan i øvrigt modtage et gratis ugentligt nyhedsbrev med nyheder fra nyhedsmagasinet.

Se mere på: http://www.business.dk

Tilbage til nyhedsbrev



Danske Dagblades ForeningSkindergade 71159 København KTelefon 3397 4000Fax 3314 2325E-mail: ddf@danskedagblade.dk