Penge til journalistisk research i Europa

Oprettelsesdato 23. april 2010

Godt 180.000 kr. uddeles til historier, der krydser landegrænser

Godt 180.000 kr. uddeles til historier, der krydser landegrænser

Journalismfund.eu er en ny europæisk fond, stiftet i 2008, til støtte af undersøgende journalistik. I den næste runde uddeles 25.000 € eller godt 180.00 kr. til journalister, som har en undersøgende historie, der enten bevæger sig over grænser eller vedrører europæiske forhold.

Tidligere er to støttede artikelserier offentliggjort - en om arbejdsslaver i Tjekkiet og en anden om økonomisk kriminalitet. Den type historier kræver ofte rejsepenge eller ekstra tid.

"Det er den slags, Journalismfund.eu støtter. Gode undersøgende historier i Europa, der ellers simpelthen ikke kunne laves," skriver medstifter og direktør Brigitte Alfter i en blog på journalisten.dk.

Som noget nyt tillader kriterierne nu, at kun én journalist researcher på et europæisk emne. Ansøgningsfristen er også forlænget i håbet om at få flere grundigt forberedte ansøgninger. For at hjælpe ansøgerne gennem formaliteterne vil en række skype-sessioner finde sted i april og maj, hvor man kan bestille en tid.

Pengene kommer for tiden tre forskellige steder fra. Et af forbillederne, den belgiske Pascal Decroos Fond, støtter både praktisk og økonomisk. Derudover kommer der midler fra det norske Fritt Ord, dernæst Soros' Open Society Institute's Media Program. 

Ansøgningsfrist er 14. juni.

Mere information her: www.journalismfund.eu

Tilbage til nyhedsbrev


Danske Dagblades ForeningSkindergade 71159 København KTelefon 3397 4000Fax 3314 2325E-mail: ddf@danskedagblade.dk