Peter Orry udnævnt til ny chef for Syddanske Medier

Oprettelsesdato 28. maj 2010

Den 49-årige chefredaktør bliver ansvarshavende og desuden administrerende direktør

På tirsdag har Peter Orry været en del af det vestjyske bladhus, og nu kan han fejre det med sin nye titel, nemlig ansvarhavende chefredaktør og administrerende direktør, skriver jv.dk.

Torsdag traf JydskeVestkystens bestyrelse den endelige beslutning om, hvem der skal afløse Mikael Kamber på posten som chef for Syddanske Medier, fællesbetegnelsen for JydskeVestkysten, jv.dk, skala.fm og Vejen Avis.

Det blev den 49-årige Peter Orry, der de seneste tre måneder har været konstitueret, efter Mikael Kambers fratræden til fordel for en direktørpost i Danmarks Radio.

”Peter Orry er en særdeles kompetent herre, der har utroligt meget at byde på. Han er derfor det helt naturlige valg på posten som den, der skal bære mediehuset frem”, lyder det fra bestyrelsesformand, advokat Arne Andersen, ifølge JV.

Selv er Peter Orry både ydmyg og stolt omkring sit nye job.
”Vi er i en utrolig god og gunstig udvikling, som vi naturligvis skal styrke og udbygge. Vi har styrket den lokale journalistik og dækker nu hyperlokalt mange steder. Den udvikling skal naturligvis fortsætte i det, vi kalder 2012-strategien”, siger han til jv.dk.

Læs mere på: http://www.jv.dk/artikel/888005:Navne--Portraet-af-den-nye-chef---og-hans-forgaengere

Tilbage til nyhedsbrev


Danske Dagblades ForeningSkindergade 71159 København KTelefon 3397 4000Fax 3314 2325E-mail: ddf@danskedagblade.dk