Politikens ledelse udvider med to kvinder for at styrke områderne kultur og forbrug

Oprettelsesdato 21. oktober 2009

Politiken udvider nu sin bladledelse, så to af avisens kvindelige redaktører skal være med til at styrke udviklingen af avisen, fortæller chefredaktør Tøger Seidenfaden:

”En klar udviklingsstrategi har gjort Politiken førende på både print og net, når det gælder nyheder og baggrund fra udland og indland. Med udvidelsen af bladledelsen sikrer vi maksimal opmærksomhed på Politikens to andre kerneområder, kultur og debat samt forbrugerstoffet”, siger han til journalisten.dk

De to kvinder er 45-årige kulturredaktør Anita Bay Bundegaard og 46-årige forbrugerredaktør Anette Claudi, der sidder med ansvaret for forbrugerstoffet i Politikens mange sektioner - herunder Lørdagsliv og Rejser samt forbrugersitet Tjek.

”Forbrugerstoffet er i voldsom vækst i disse år. Og med Politikens stolte traditioner på området, står vi i en unik position til at gribe udviklingsmulighederne”, siger hun ifølge journalisten.dk

Anette Claudi har tidligere været chefredaktør for fagbladet Journalisten for en periode.
Efter udvidelsen består Politikens bladledelse af chefredaktør Tøger Seidenfaden, chefredaktør Stig Kirk Ørskov, bladdirektør Roy Bruhn-Petersen, nyhedschef Anders Krab-Johansen, kulturredaktør Anita Bay Bundegaard og forbrugerredaktør Anette Claudi, skriver journalisten.dk.








Tilbage til nyhedsbrev



Danske Dagblades ForeningSkindergade 71159 København KTelefon 3397 4000Fax 3314 2325E-mail: ddf@danskedagblade.dk