PORTRÆT: Kvinden i spidsen for Danmarks eneste røde dagblad
De tider er forbi, hvor arbejderbevægelsens aviser satte deres markante præg på dansk dagspresse. Det socialdemokratiske Aktuelt, det kommunistiske Land og Folk og Socialistisk Dagblad er alle døde og borte.
I dag er der kun ét erklæret rødt dagblad tilbage. Det er den kommunistiske avis, Arbejderen, som dag efter dag produceres af en lille dedikeret redaktion på Ryesgade i København og Mejlgade i Århus.
Med et oplag på 2500 eksemplarer trykt på en gammel østeuropæisk trykmaskine, tiltrækker Arbejderen sig ikke større opmærksomhed, men på sine egne præmisser er det røde dagblad en succesfuld avishistorie.
Alene det faktum, at Arbejderen stadig udkommer med 12 tabloidsider tirsdag - lørdag er en publicistisk præstation, som aftvinger respekt. Det samme gør evnen til årligt at indsamle en million kroner til avisens fortsatte drift.
Primus motor og redaktør på Arbejderen siden år 2000 er Birthe Sørensen. Hun er oprindelig uddannet typograf og har i over 25 år været en ledende kraft i venstrefløjspartiet DKP/ML, der nu under navnet Kommunistisk Parti står bag udgivelsen af Arbejderen.
Birthe Sørensen er født i 1956 og voksede op i en nordjysk arbejderfamilie. Forældrene var socialdemokrater, men hendes politiske engagement blev først for alvor vakt, da hun efter sin studentereksamen i 1975 tog ud at rejse med Tvind i fire måneder.
Hendes møde med Palæstina, Syrien og ikke mindst Indien og Calcutta gav hende et konkret indblik i, hvor uretfærdigt denne verdens goder er fordelt mellem rige og fattige.
Hjemme igen i Århus - med stor lyst til at engagere sig politisk - hørte Birthe Sørensen sine venner tale begejstret om Albanien, som hun også senere selv besøgte - og som DKP/ML betragtede som et socialistisk mønstersamfund.
Dermed havde Birthe Sørensen fundet sin livsbane, så det var med blandede følelser, hun for tyve år siden fulgte opbruddet i Østeuropa. DKP/ML var ganske vist kritisk over for Sovjetunionen, men hun beklager stadig tabet af de socialistiske forhåbninger og idealer, da kapitalismen tog over.
Som ung drømte Birthe Sørensen aldrig om at blive journalist og redaktør. Først startede hun på en læreruddannelse, siden blev hun via efg-uddannelsens grafiske linje typograf – måske også fordi det dengang var nyt og spændende at være kvinde i et mandefag.
Drivkraften gennem alle årene har været det politiske engagement, som hun deler med sin mand, Jan, der er fællestillidsmand på Danfoss-afdelingen i Århus og med hvem hun har to voksne sønner på 17 og 20.
Arbejderen har ingen uddannede journalister, skribenterne rekrutteres fra egne rækker og timelønnen er 120 kroner for alle - også redaktøren.
”Vi stiller os på arbejdernes side, vi er politiske journalister og foregiver ikke objektivitet”, siger hun. Men en partiavis i gammel og forstokket forstand, ønsker hun ikke at lægge navn til. Arbejderen skal gerne være mødestedet for hele den progressive del af fagbevægelsen.
Skal Birthe Sørensen nævne et forbillede, er det skribenter som Hans Kirk og Hans Scherfig i det gamle Land og Folk. Hun beundrer deres evne til at skarpvinkle det kommunistiske budskab og gøre det tilgængeligt for såkaldt almindelige mennesker.
Birthe Sørensen mener, at drømmen om et andet samfund har stået stille i de sidste 20 år, men hun fornemmer, at troen på de socialistiske visioner er på vej tilbage. Finanskrisen har gjort mange andre end kommunister kritiske over for det kapitalistiske system.
Når Birthe Sørensen slapper af i sin elskede kolonihave blandes vreden over verdens uretfærdighed med glæden over at gøre en forskel. Internetudgaven af Arbejderen kan alle google sig frem til og papiravisen er der netop 279 nye læsere, der har tegnet abonnement på.
Også som medlem af Danske Dagblades Forening har Arbejderen modtaget anerkendelse. Ved kåringen af årets bedste avissider vandt avisen således hæder for en ”velkomponeret og virkningsfuld” 1. maj forside med en sort og rød collage, hvor Karl Marx toner frem på en børstavle med krakkede kurser.