Vidtfavnende ny kulturdirektør i DR
Af Per Knudsen
Da Politiken spurgte ham, hvilken tv-karakter, der minder mest om ham selv, svarede han: ”Jeg vil smadder gerne sige Jon Stewart fra The Daily Show på DR2, men det ved jeg, at jeg ikke kan slippe af sted med, så det må nok blive Poul Thomsen. Vi holder begge meget af hunde”.
Det er karakteristisk for DR’s nyudnævnte kulturdirektør, Morten Hesseldahl, at han med et glimt i øjet både kan se sig selv i Jon Stewart og Poul Thomsen. Han favner nemlig ofte, hvad andre ser som modsætninger.
Kan man for eksempel blive administrerende direktør på venstrefløjens avis Information, hvis man var med til at stifte den borgerlige tænketank CEPOS? Kan man være bidt af tegneserier og samtidig skrive en afhandling om ”Neo-darwinismens konsekvenser for erkendelsesteori”?
Morten Hesseldahl kan - og nu får han som den første kulturdirektør i Danmarks Radios historie det overordnede ansvar for drama, musik, litteratur og kunst i DR, foruden driften og udviklingen af Koncerthuset og DR’s ti orkestre og kor.
Dynamisk, omgængelig og et mangesidet talent er ord, som andre hæfter på den 45-årige Morten Hesseldahl. Det åbne sind og selvværdet har han fra barndomshjemmet i Odense, hvor faren var direktør for byens tekniske skoler og moren hjemmegående med fire drenge.
Karakteristisk for sin virkelyst har Morten Hesseldahl gennem årene taget hele fire uddannelser - som grafonom (1990), civiløkonom (1994), cand. phil. i filosofi (1997) og senest en MBA fra CBS (2009).
I sine yngre år var han i Odense med til at starte tegneseriebutikken Den Blå Bil. Han startede egen udgivervirksomhed, og hans navn står som forfatter på så forskellige tegneseriealbum som ”Et spørgsmål om Wagner” og new wave-thrilleren ”Panik”, der også blev bragt i B.T. Senere stod Morten Hesseldahl sammen med tegneren Niels Roland bag det femårige projekt ”Danmark besat” om livet under besættelsen.
Tegneserierne førte ham ind i den etablerede forlagsbranche, hvor han først blev forlagsredaktør på Gyldendal. Derfra gik det videre til Høst og Søn og Hans Reitzels Forlag, inden han i 2003 blev direktør for Bonniers danske forlagsgruppe.
Som forlagsdirektør tog Morten Hesseldahl bl.a. initiativ til det 2.400 sider store trebindsværk ”Tankens Magt” om Vestens idéhistorie - og sjældent har et værk med så stor tyngde fået så fine anmeldelser og solgt så godt.
Men efter 17 år i forlagsbranchen og fusionen mellem Aschehoug og Bonnier Forlagene, tog Hesseldahls karriere i 2007 en ny drejning. Han afløste Henrik Bo Nielsen som administrerende direktør på ”den mindst ringe” i Store Kongensgade og udgav samtidig den anmelderroste kriminalroman ”Drager over Kabul”, der også blev hædret som årets bedste spændingsroman af Det Danske Kriminalakademi.
Egentlig befandt Morten Hesseldahl sig rigtig godt på Information - en af de få aviser, der både oplagsmæssigt og økonomisk har klaret sig godt under krisen. Men næppe var hans skønlitterære opfølger ”Natten er lige begyndt” udgivet, før han kort før jul blev håndplukket til det firkløver af såkaldte ’indholdsdirektører’, der skal virkeliggøre en ny og enklere struktur i DR.
Det var budskabet om mere klassisk public service, som fik Morten Hesseldahl til at søge jobbet i DR, og han har straks været ude og udstikke retningen for sit nye virke:
DR skal oplyse og engagere, ikke opdrage og belære. DR skal producere programmer frem for at producere seere. DR skal kunne samle hele befolkningen og være noget for alle danskere, men ikke nødvendigvis hele tiden.
For Hesseldahl behøver det brede og smalle ikke være modsætninger, så længe programmernes indhold udvælges efter relevans og kvalitet. Det er ikke et succeskriterium i sig selv, at alle ser det samme. Der skal også satses på mere nicheprægede programmer, som rammer en smallere målgruppe mere præcist.
Og så skal DR skærpe appetitten for samtlige kunstarter. Det gælder om ikke på forhånd at udelukke det umiddelbart svært tilgængelige. Måske skal det bare formidles bedre og med større engagement for at få tag i flere.
Morten Hesseldahl kaldes med god grund iderig og debatlysten, men hans facon er mere diskret end påtrængende. Han ved, hvad han vil, men er ikke en chef, der sætter sit eget ego i centrum. Realisere sig selv gør han hellere derhjemme i nordsjællandske Humlebæk sammen med sin hustru, illustratoren og billedkunstneren Karen Borch og deres tiårige datter Rebecca.